Handicapsagsbarometret 2025 om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87

09-12-2025
Handicap Social

Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.

Formål og baggrund

Ankestyrelsen har undersøgt, om kommunerne overholder regler og praksis i sager om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 (tidligere servicelovens § 42).

I Handicapsagsbarometret 2025 har vi gennemgået 385 sager fra alle landets 98 kommuner. Ingen af sagerne har været påklaget til Ankestyrelsen, og de omfatter både afgørelser om bevilling af og afslag på tabt arbejdsfortjeneste.  Barometret giver dermed mulighed for at tegne et generelt billede af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling i de sager, som borgerne ikke har klaget over.

Retlige mangler

Barometret viser, at kommunerne har en eller flere retlige mangler i 54 procent af sagerne.  Fejlene ville have betydet, at 48 procent af sagerne ville være blevet omgjort, hvis de havde været påklaget til Ankestyrelsen.

Den mest almindelige fejl er utilstrækkelig sagsoplysning, som vi har fundet i 41 procent af sagerne. Typisk handler utilstrækkelig sagsoplysning om, at sagen mangler oplysninger om, hvorvidt der er et nødvendigt pasningsbehov som følge af barnets funktionsnedsættelse, eller om borgeren har et indtægtstab af samme årsag.

I 34 procent af sagerne handler fejlen om, at kommunens begrundelse er utilstrækkelig.

Resultaterne ligner det, vi ser i data fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling. I perioden 2021-2023 blev 49 procent af afgørelserne i klagesager om tabt arbejdsfortjeneste omgjort.

Sagsbehandlingsregler

Kommunerne giver i et stort flertal af sagerne korrekt klagevejledning og foretager en helhedsvurdering.

Til gengæld har kommunerne udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne. Kommunerne overskrider deres egne fastsatte frister i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse sager overskrider kommunerne fristen med ti uger eller mere. Kun i få tilfælde får borgeren besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.  

Tilsvarende udfordringer gjorde sig gældende i de to handicapsagsbarometre fra 2024 om merudgifter til henholdsvis børn efter barnets lov § 86 (tidligere servicelovens § 41) og voksne efter servicelovens § 100, hvor kommunerne i henholdsvis 46 og 51 procent af sagerne ikke overholder deres egne sagsbehandlingsfrister.

På baggrund af de gentagne udfordringer i forhold til sagsbehandlingsfristerne har Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 2, besluttet, at kommunalbestyrelserne skal orientere os om kommunalbestyrelsens behandling, herunder hvilke foranstaltninger de vil sætte i værk.

Hent publikation

Hent webtilgængelig version

Om Handicapsagsbarometret

Handicapsagsbarometret indgår i det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid til kommunernes sagsbehandling på handicapområdet. Den er en del af aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025.

I denne periode gennemgår Ankestyrelsen sager fra alle landets kommuner på fire udvalgte sagsområder. Formålet er at give et samlet og generelt billede af den juridiske kvalitet af sagsbehandlingen i kommunerne på handicapområdet.

Det handler om:

  • 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.
  • 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, servicelovens §§ 41 og 100.
  • 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets lov § 87.

Opfølgning og læring

Ankestyrelsen følger op på resultaterne af Handicapsagsbarometret i forbindelse med undervisnings- og kompetenceudviklingsinitiativer i retssikkerhedsprogrammet. Ankestyrelsen tilbyder desuden kommunerne forskellige typer af læringsforløb med fokus på de generelle sagsbehandlingsregler, herunder helhedsvurdering og sagsoplysning.

Du kan læse mere om retssikkerhedsinitiativerne og Handicapsagsbarometret her.