Samrådet afslog at godkende ansøgerne til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 24-48 måneder.
Samrådet afslog at godkende ansøgerne til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 24-48 måneder.
Samrådet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgerne havde tilstrækkelige psykiske ressourcer til at varetage endnu et stort adoptivbarns følelsesmæssige behov samtidig med, at de skulle magte opgaven med eventuelle reaktioner fra det første adoptivbarn.
Ansøgernes første barn var ved hjemtagelsen 4 år gammel. Ansøgerne, der var henholdsvis 47 år og 44 år indgav 4 måneder efter hjemtagelsen ny ansøgning om godkendelse til et udenlandsk barn nr. 2.
Det fremgik af sagen, at barnet efter hjemkomsten havde udviklet sig meget positivt, men reagerede voldsomt på forandringer i dagligdagen, ligesom det havde problemer med at skulle dele med andre.
På baggrund af samrådets usikkerhed om, hvorvidt barnet ville kunne klare den belastning, det ville være at få en mindre søskende, besluttede samrådet ved en psykologisk undersøgelse at få belyst, om barnet ville kunne tåle og profitere af at få en mindre søskende.
Den foretagne psykologiske undersøgelse konkluderede bl.a. på baggrund af samtaler, personligsmæssige prøver (fra WISC-III, Rorschach m.v.), at barnet var præget af en omfattende forstyrrelse af personlighedsudviklingen, og at det ikke ville være i dets tarv at få en mindre søskende, ligesom der ville være en betydelig risiko for, at den gode udvikling ville gå i stå, eller at barnet ville falde tilbage i udvikling.
Da ansøgerne var utilfredse med konklusionen på den psykologiske rapport foranledigede de selv en børnepsykologisk undersøgelse iværksat.
Det konkluderedes heri, at barnet var normalt begavet, men muligvis havde lettere DAMP-problemer. Psykologen fandt ingen grund til at fraråde ansøgerne endnu et barn, hvis de havde overskud til det.
Adoptionsnævnet besluttede at sende sagen tilbage til fortsat behandling med henblik på færdiggørelse af forundersøgelsen set i lyset af de ændrede forhold i forbindelse med, at ansøgerne var flyttet til en anden amtskommune.
Nævnet fandt, at første barns forhold ikke i sig selv kunne begrunde et afslag, og fandt det betænkeligt, at samrådet havde lagt vægt på de personlighedsmæssige prøver i den psykologiske undersøgelse, da der var tale om en dreng på under 6 år med mangelfuld sproglig udvikling, som havde opholdt sig i relativ kort tid i landet.