Samrådet afslog i januar 2001 at behandle en ansøgning om godkendelse som adoptanter til et konkret østeuropæisk barn samtidig med, at ansøgerne var godkendt til et andet konkret barn fra et andet land i Østeuropa.
Samrådet afslog i januar 2001 at behandle en ansøgning om godkendelse som adoptanter til et konkret østeuropæisk barn samtidig med, at ansøgerne var godkendt til et andet konkret barn fra et andet land i Østeuropa.
Ansøgningen var begrundet i, at adoptionssagen i det land, hvorfra familien havde et barn i forslag, var kørt fast, og at familien havde ventet i 1½ år.
Nævnet besluttede i februar 2001 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerne ikke samtidig kunne godkendes til de to konkrete børn, da godkendelse til to børn efter fast praksis forudsætter, at der er tale om søskende eller i særlige tilfælde børn, der er vokset op som søskende. Nævnet fandt ikke i den konkrete sag, at der var grundlag for at fravige denne praksis. Praksis er begrundet i hensynet til barnet ud fra den betragtning, at de særlige problemer, der er forbundet med adoption i hjem med egne børn eller adoptivbørn i forvejen, bliver særlig udtalte, hvis anbringelsen sker så hurtigt, at familien ikke er endeligt stabiliseret efter modtagelsen af et tidligere barn, eller dette barn ikke selv er faldet til i hjemmet.
Nævnet bemærkede, at såfremt ansøgerne ønskede at søge om godkendelse til det ”nye” barn, var det nævnets opfattelse, at ansøgerne på grund af sagens særlige omstændigheder kunne bevare deres godkendelse til det ”første” barn så længe det undersøges, om ansøgerne kunne godkendes til det ”nye” barn. Ansøgerne skulle dog i så fald senest frafalde deres godkendelse til det ”første” barn på tidspunktet for godkendelse til det ”nye” barn.
Nævnet bad derfor samtidig samrådet om at rette henvendelse til ansøgerne med henblik på at fastslå, hvorvidt De ønsker at søge om godkendelse til det ”nye” barn.