Samrådet afslog i august 2001 at godkende ansøgerne til et udenlandsk barn i alderen 4-6 år med henvisning til, at det efter en samlet vurdering ikke fandtes at være til gavn for et barn at blive adopteret af ansøgerne. Det fremgik af sagen, at ansøg...
Samrådet afslog i august 2001 at godkende ansøgerne til et udenlandsk barn i alderen 4-6 år med henvisning til, at det efter en samlet vurdering ikke fandtes at være til gavn for et barn at blive adopteret af ansøgerne. Det fremgik af sagen, at ansøgerne var medlem af Jehovas Vidner.
Ansøgerne var henholdsvis 44 år og 38 år på ansøgningstidspunktet.
Nævnet besluttede i oktober 2001 at tilbagesende sagen til amtskommunen.
Nævnet behandlede klagen dels som en klage over, at ansøgerne ikke havde fået aldersdispensation, dels som en klage over, at de havde fået afslag på godkendelse som adoptanter.
Med hensyn til spørgsmålet om aldersdispensation besluttede nævnet, at ansøgerne kunne få dispensation til at adoptere et barn i alderen 2-4 år, jf. godkendelsesbekendtgørelsen § 6, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår således af denne bestemmelse, at der kan dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis ”kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre”.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved godkendelse til et barn i alderen 2-4 år ville være 42 års aldersforskel mellem barnet og den ene ansøger, mens der ville være 36 års aldersforskel mellem barnet og den anden ansøger. Nævnet fandt herved, at betingelsen om, at den ene ægtefælle er noget yngre end 40 års aldersforskel var opfyldt.
For så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerne herefter kunne godkendes som adoptanter fandt nævnet ikke, at det på det foreliggende grundlag var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at vurdere, om ansøgerne havde ressourcer til at adoptere et udenlandsk barn.
Nævnet bemærkede dog, at det forhold, at ansøgerne var medlemmer af Jehovas Vidner ikke kunne medføre et afslag på godkendelse som adoptanter.
Nævnet tilbagesendte sagen til fortsat behandling i samrådet med henblik på, at der blev foretaget en psykologisk undersøgelse af ansøgerne.
Nævnet fandt, at den psykologiske undersøgelse burde fokusere på ansøgernes personlighedsmæssige ressourcer, herunder deres psykiske rummelighed og fleksibilitet i forhold til et adoptere et udenlandsk barn.