Samrådet afslog i september 2002 at godkende ansøgerne til et konkret søskendepar på henholdsvis 16 og 17 år.
Samrådet afslog i september 2002 at godkende ansøgerne til et konkret søskendepar på henholdsvis 16 og 17 år.
Samrådet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at den hidtidige kontakt mellem børnene og ansøgerne på to besøg af én måneds varighed i Danmark samt et besøg i børnenes hjemland ikke kunne sidestilles med opfostring.
Samrådet fandt heller ikke, at der forelå andet særligt grundlag for adoption.
Nævnet besluttede i december 2002 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgår af adoptionslovens § 2, at adoption kun må bevilges, "når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen".
Det forudsættes på denne baggrund, at adoption gennemføres med henblik på, at adoptanten og adoptivbarnet fremover skal leve sammen som en familie, eller at familien allerede er stiftet på tidspunktet for adoptionen. Kravet til opfostring gælder uanset, hvilken tilknytning, der i øvrigt måtte være mellem ansøgeren og den person, der ønskes adoptere.