Samrådet afslog i februar 2002 at dispensere fra samlivskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 8.Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 37 og 40 år.
Samrådet afslog i februar 2002 at dispensere fra samlivskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 8.Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 37 og 40 år.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne på ansøgningstidspunktet havde boet sammen i 13½ måned.
Adoptionsnævnet besluttede i juni 2002 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsens § 8, hvorefter et ægtepar kun kan godkendes som adoptanter, hvis de på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har levet sammen i mindst 2½ år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Kravet om minimum 2½ års samliv skal ses ud fra et ønske om at sikre, at ansøgere lever i et stabilt parforhold, hvilket er en forudsætning for et gunstigt adoptionsforløb.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis samlivskravet kolliderer med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, fordi ansøgerne først har mødt hinanden i en relativ sen alder og hurtigt fundet ud af, at de ikke kan få et biologisk barn sammen.
Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke, at det forhold, at samlivskravet for ansøgernes vedkommende kolliderede med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, udgjorde en sådan særlig omstændighed, at det i sig selv kunne begrunde en fravigelse af samlivskravet på ca. 1 år. Nævnet fandt således, at samlivsperioden på ansøgningstidspunktet var for kort til, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at ansøgernes parforhold havde den fornødne stabilitet, som forudsættes for et gunstigt adoptionsforløb.
Nævnet henviste imidlertid ansøgerne til at indgive en fornyet ansøgning, når de havde samlevet i minimum 2 år. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne på dette tidspunkt ville have mulighed for også at søge om dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1.