Samrådet afslog at godkende en enlig ansøger til et udenlandsk barn nr. 3.Ansøgerinden, der på ansøgningstidspunktet var 43 år, havde i forvejen adopteret 2 børn, der på ansøgningstidspunktet var henholdsvis 4½ år og 1½ år. Det fremgik af sagen, at a...
Samrådet afslog at godkende en enlig ansøger til et udenlandsk barn nr. 3.Ansøgerinden, der på ansøgningstidspunktet var 43 år, havde i forvejen adopteret 2 børn, der på ansøgningstidspunktet var henholdsvis 4½ år og 1½ år. Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde klaret omsorgen og plejen på bedste vis, og at begge børn var i god trivsel. Ansøgerinden indgav ansøgning om barn nr. 3 6 måneder efter hjemtagelse af det yngste barn.
Et flertal af nævnets medlemmer besluttede i april 2002 at stadfæste afgørelsen. Et medlem fandt, at ansøgerinden kunne godkendes.
Adoptionsnævnet tilkendegav, at den omstændighed, at en adoptionsansøger er enlig, ikke i sig selv er til hinder for en godkendelse til et barn nr. 3.
Endvidere tilkendegav nævnet, at det kræver meget store ressourcer at optage et 3. adoptivbarn i en familie, hvor der kun er en forælder.
Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgerinden besad sådanne særlige ressourcer. Nævnet var således meget i tvivl om, hvorvidt ansøgerinden besat de store ressourcer, der er en forudsætning for, at adoptionen kunne blive til barnets bedste, når behovene til hendes børn på henholdsvis 5 år og 2 år også skulle tilgodeses.
Nævnet lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at man fandt det tvivlsomt, hvor realistisk ansøgerinden forholdt sig til den belastning, det ville være at få yderligere et adoptivbarn, ligesom det var tvivlsomt, om hun i tilstrækkeligt omfang havde reflekteret over, hvordan de ældste børns behov ville kunne tilgodeses efter modtagelsen af yderligere et barn.