Samrådet afslog i februar 2002 at give ansøgerne aldersdispensation med henblik på godkendelse til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på ado...
Samrådet afslog i februar 2002 at give ansøgerne aldersdispensation med henblik på godkendelse til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn fra 24 måneder og opefter.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 40 og 43 år.
Nævnet besluttede i maj 2002 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at give ansøgerne dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse kan der dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man efter en konkret vurdering ikke fandt, at aldersforskellen mellem den yngste ægtefælle og et barn i alderen 12-36 måneder ville være "noget under" 40 års aldersforskel.
Nævnet fandt efter en konkret vurdering heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at de kunne godkendes til et barn i alderen 12-36 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Det forhold, at ansøgerne havde mødt hinanden i en sen alder og relativt hurtigt efter endt fertilitetsbehandling henvendte sig til amtet med henblik på adoption samt det forhold, at den ene af ægtefællerne på ansøgningstidspunktet kun lige var fyldt 43 år udgjorde, efter nævnets opfattelse, ikke sådanne særlige omstændigheder.