Samrådet afslog i maj 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 2-4 år.
Samrådet afslog i maj 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 2-4 år.
Samrådet besluttede samtidig i fase 3 at godkende ansøgerne til et barn ældre end 4 år.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 34 og 48 år.
Nævnet besluttede i september 2002 delvist at ændre samrådets afgørelse, således at ansøgerne kunne godkendes til et barn i alderen 36-60 måneder.
Nævnet lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at aldersforskellen mellem et barn i alderen 36-60 måneder og den ældste ansøger ville være 45 år, mens aldersforskellen mellem et barn i denne alder og den yngste ægtefælle ville være 31 år. Da aldersforskellen mellem et barn i alderen 36-60 måneder og den yngste ægtefælle ville være væsentlig mindre end 40 år, fandt nævnet, at betingelsen for dispensation i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, var opfyldt.
Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at give ansøgerne aldersdispensation til et barn i alderen 24-48 måneder.
Vi lagde herved navnlig lagt vægt på den ældste ægtefælles alder, idet aldersforskellen mellem vedkommende og et barn i alderen 24-48 måneder ville være 46 år og 4 måneder.
Nævnet bad samrådet om fremover at fastsætte en øvre aldersgrænse for aldersrammen, ligesom man af hensyn til at undgå eventuelle misforståelser samtidig bad samrådet om fremover at præcisere godkendelsesrammen i måneder frem for i å