Fase 1 / Alder

Samrådet afslog i februar 2003 at give aldersdispensation til adoption af et barn i alderen 0-36 måneder, subsidiært 12-36 måneder.Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 37 og 46 år.

Ansøgerne meddelte herefter samrådet, at det beroede på en misforståelse, at ansøgerne ikke skulle være interesseret i en mindre aldersdispensation end den ansøgte. Ansøgerne anmodede herefter om at få sagen genoptaget med henblik på at få fastslået, hvilken dispensation de ville kunne opnå. Ansøgerne indgav samtidig en klage til nævnet over samrådets afgørelse fra februar 2003.

Samrådet meddelte herefter i marts 2003 dispensation til adoption af et udenlandsk barn i alderen 24-48 måneder.

I april 2003 fik ansøgerne ved henvendelse til samrådet oplyst, at klagen over samrådets afgørelse fra februar 2003 ikke var videresendt til nævnet. Videresendelsen skete herefter i maj 2003.

Nævnet besluttede i juni 2003 at ændre samrådets afgørelse fra februar 2003, således at der blev dispenseret til adoption af barn i alderen 12-48 måneder.

I dette tilfælde ville der være 36 års aldersforskel mellem den yngste ægtefælle og barnet og 46 års aldersforskel mellem den ældste ægtefælle og barnet. Nævnet fandt på den baggrund, at betingelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, var opfyldt.

Nævnet bemærkede i afgørelsen, at den maksimale grænse på 45-46 års aldersforskel, efter nævnets opfattelse, skal forstås således, at den ældste ægtefælle maksimalt må overskride barnets alder med 45 år og 364 dage. Der kan i denne sammenhæng henvises til Justitsministeriets overvejelser i forbindelse med forslaget til den ændring af adoptionsloven (Lovforslag L40, Folketinget 1998-99). Det fremgår bl.a. heraf:

"En ansøgning om adoption af et lille barn mellem 0-36 måneder i medfør af denne bestemmelse bør dog ikke kunne indgives så sent, at ansøgerne vil kunne modtage barnet på et tidspunkt, hvor de på grund af reglerne i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. ville have været afskåret fra at få et barn ved kunstig befrugtning.

En kvinde vil i medfør af denne lov kunne få foretaget kunstig befrugtning indtil dagen før, hun fylder 46 år. Hun vil derefter normalt føde barnet, når hun er 46 år og 9 måneder. Med en sagsbehandlingstid på omkring 2 år fra indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant til modtagelsen af barnet, betyder det, at en ansøgning om adoption af et lille barn i medfør af denne bestemmelse normalt ikke kan imødekommes, hvis en af parterne på ansøgningstidspunktet er over ca. 45 år".

Eftersom den ældste ægtefælle på ansøgningstidspunktet var fyldt 46 år, fandt nævnet således ikke grundlag for at give ansøgerne aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder.

Nævnet tilkendegav samtidig, at samrådet efter nævnets opfattelse umiddelbart efter at have modtaget ansøgernes klage til nævnet burde have videresendt klagen, idet det efter nævnets opfattelse ikke ændrede på samrådets pligt til at videresende klagen, at ansøgerne samtidig anmodede samrådet om at genoptage den påklagede afgørelse.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at samrådet efter nævnets opfattelse - i tilfælde af tvivl - på eget initiativ burde have sikret sig, om det var ansøgernes hensigt, at nævnets behandling af klagen skulle afvente samrådets fornyede stillingtagen til sagen. Nævnet havde i den forbindelse noteret sig, at ansøgerne i forbindelse med indsendelse af klagen og anmodningen om genoptagelse havde bemærket, at ansøgerne ønskede klagen behandlet på nævnets førstkommende møde.

Nævnet bemærkede desuden, at samrådets pligt til på eget initiativ at få afklaret om ansøgerne fastholdt klagen over afgørelsen fra februar 2003 så meget desto mere gjorde sig gældende efter samrådets afgørelse i marts 2003, idet det fremgik af ansøgernes klage til nævnet, at de fastholdt deres ønske om dispensation til et barn i alderen 0-36 måneder, subsidiært 12-36 måneder.