Samrådet afslog i oktober 2003 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn yngre end 24 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på godkendelse som adoptanter til et...
Samrådet afslog i oktober 2003 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn yngre end 24 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på godkendelse som adoptanter til et barn i alderen 24-48 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 31 og 47 år.
Nævnet besluttede i december 2003 ikke at ændre samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgeren og et barn i alderen 0-36 måneder eller 12-36 måneder ville være minimum 46 år. Nævnet henviste i den forbindelse til, at det fremgår af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption, at der normalt ikke bør ske godkendelse til adoption af et lille barn i alderen 0-36 måneder, hvis den ældste ægtefælle er over 45-46 år, hvilket gælder uanset den yngste ægtefælles alder.
Nævnet bemærkede i afgørelsen, at den maksimale grænse på 45-46 års aldersforskel, efter nævnets opfattelse, skal forstås således, at den ældste ægtefælle maksimalt må overskride barnets alder med 45 år og 364 dage. Der blev i den sammenhæng henvist til Justitsministeriets overvejelser i forbindelse med forslaget til den ændring af adoptionsloven (Lovforslag L40, Folketingsåret 1998-99), hvoraf følgende fremgår:
"En ansøgning om adoption af et lille barn mellem 0-36 måneder i medfør af denne bestemmelse bør dog ikke kunne indgives så sent, at ansøgerne vil kunne modtage barnet på et tidspunkt, hvor de på grund af reglerne i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. ville have været afskåret fra at få et barn ved kunstig befrugtning.
En kvinde vil i medfør af denne lov kunne få foretaget kunstig befrugtning indtil dagen før, hun fylder 46 år. Hun vil derefter normalt føde barnet, når hun er 46 år og 9 måneder. Med en sagsbehandlingstid på omkring 2 år fra indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant til modtagelsen af barnet, betyder det, at en ansøgning om adoption af et lille barn i medfør af denne bestemmelse normalt ikke kan imødekommes, hvis en af parterne på ansøgningstidspunktet er over ca. 45 år".
Eftersom ansøgeren på ansøgningstidspunktet var fyldt 47 år, fandt nævnet således ikke grundlag for at give ansøgerne aldersdispensation til et barn yngre end 24 måneder.
Der var efter nævnets opfattelse ikke i den konkrete sag grundlag for at fravige reglen om en maksimal aldersforskel på 45 år og 364 dage. Nævnet understregede i den forbindelse, at reglen finder anvendelse, uanset om kvinden eller manden er den ældste ægtefælle.