Samrådet afslog i januar 2004 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i januar 2004 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Det fremgik af speciallægeundersøgelse i sagen, at ansøgerinden – som var 30 år – havde et BMI på 38,8. Hendes blodtryk var 146/96. Det fremgik i øvrigt af sagen, at ansøgerinden var ikke-ryger og aldrig havde røget.
Det fremgik tillige af sagen, at samrådet i oktober 2003 havde besluttet, at der skulle iværksættes en psykologisk undersøgelse af ansøgerne med det formål at afdække deres ressourcer og reaktionsmønstre i forhold til de problemer, der kan opstå under et adoptivbarns opvækst – herunder deres indlevelsesevne samt evne til at drage omsorg for et barn.
Med hensyn til ansøgerens psykiske helbredsforhold fremgik det, at ansøgeren ca. 5 år tidligere havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af selvmordstanker og krisereaktion i forbindelse med overforbrug af alkohol.
Nævnet besluttede i marts 2004 at tilbagesende sagen med henblik på, at der blev indhentet en psykiatrisk specialundersøgelse af ansøgeren.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man ikke fandt ansøgerindens fysiske helbredsforhold til hinder for adoption. Nævnet var derimod i tvivl om, hvorvidt ansøgerens psykiske helbredsforhold var foreneligt med en godkendelse til adoption.
For så vidt angik ansøgerindens fysiske helbred fandt nævnet ikke, at hendes overvægt og forhøjede blodtryk kunne medføre et afslag på godkendelse til adoption. Nævnet lagde herved lagt vægt på hendes unge alder samt det forhold, at hun var ikke-ryger. Henset til, at hendes blodtryk kun var lettere forhøjet, fandt nævnet ikke, ud fra en helhedsvurdering, at det kunne medføre et afslag.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at samrådet i fase 1 skal tage stilling til, hvorvidt en ansøger opfylder de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 6-9. Om formålet med henholdsvis fase 1 og fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet fremgår følgende af Civilretsdirektoratets Vejledning om International Adoption:
”Formålet med fase 1 er, at der på dette tidlige stadium af sagen opnås en afklaring af, om ansøgeren opfylder de generelle krav, der gælder for at blive godkendt som adoptant. Amtskommunens undersøgelse er derfor på dette tidspunkt i forløbet koncentreret om at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afklare, om ansøgeren opfylder kravene til alder, samliv og ægteskab, økonomi, bolig, strafforhold og helbredsmæssige forhold” (s.78).
”I fase 3 skal det afgøres, om den ansøger, der opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptant, og som efter deltagelse i det adoptionsforberedende kursus oplyser, at vedkommende fortsat ønsker at adoptere, også efter en individuel vurdering kan anses for egnet hertil.
Undersøgelsen i fase 3 må forventes i hovedparten af sagerne at kunne koncentreres om en individuel beskrivelse af ansøgeren. Denne beskrivelse vil dels have til formål at give samrådet det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om godkendelse som adoptant og fastsætte de nærmere rammer for godkendelsen, dels at give de udenlandske myndigheder det nødvendige grundlag for deres afgørelse om godkendelse af ansøgeren og anvisning af et barn til den pågældende” (s.88).
Da formålet med fase 1, som beskrevet, primært er en stillingtagen til objektive forhold omkring ansøgeren og ikke en nærmere vurdering af ansøgerens individuelle ressourcer, vil en psykologisk undersøgelse af en ansøgers ressourcer almindeligvis også henhøre til fase 3. Herved opnås også, at der i forbindelse med specialundersøgelsen kan inddrages andre mere individuelle forhold omkring en ansøger, som først er kommet frem under den eller de samtaler, der har fundet sted med ansøgeren under fase 3 i undersøgelsesforløbet.
Nævnet fandt det på denne baggrund kritisabelt, at samrådet i fase 1 havde besluttet at iværksætte en psykologisk undersøgelse af ansøgernes ressourcer og reaktionsmønstre. En sådan undersøgelse burde henlægges til fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
Nævnet fandt det imidlertid relevant at iværksætte en psykiatrisk speciallægeundersøgelse med henblik på nærmere at belyse ansøgerens psykiske helbredsforhold. Nævnet specificerede, at en sådan undersøgelse burde indeholde følgende:
En belysning af ansøgerens tidligere psykiske helbredstilstand med særlig vægt på sygehistorien i forbindelse med hans indlæggelse på psykiatrisk afdeling
En redegørelse for, hvorvidt ansøgeren aktuelt frembyder tegn på personlighedsforstyrrelse eller anden psykopatologi
En vurdering af ansøgerens prognose ud fra en samlet vurdering af hans sygehistorie sammenholdt med hans aktuelle psykiske helbredstilstand