Samrådet afslog i juni 2003 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerindens psykiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i juni 2003 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerindens psykiske helbredsforhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden flere gange havde været indlagt og henvist til psykiatrisk behandling.
Det fremgik endvidere af sagen, at der i sommeren 2002 var udarbejdet en – forholdsvis kortfattet – psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, at ansøgerinden havde tegn på depression, og at hun var sat i antidepressiv behandling.
Samrådet besluttede på denne baggrund at udsætte sagen med henblik på indhentelse af psykologisk vurdering af ansøgerindens psykiske robusthed med fokus på bagvedliggende årsager til hendes kontakter til sundhedsvæsenet.
Nævnet besluttede i marts 2004 at tilbagesende sagen til fortsat behandling i samrådet med henblik på, at der blev indhentet en undersøgelse af ansøgerindens psykiske helbredsforhold hos en speciallæge i psykiatri.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at vi på baggrund af det foreliggende materiale stadig var i tvivl om ansøgerindens psykiske helbred.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at samrådet i fase 1 skal tage stilling til, hvorvidt en ansøger opfylder de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 6-9. Om formålet med henholdsvis fase 1 og fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet fremgår følgende af Civilretsdirektoratets Vejledning om International Adoption:
”Formålet med fase 1 er, at der på dette tidlige stadium af sagen opnås en afklaring af, om ansøgeren opfylder de generelle krav, der gælder for at blive godkendt som adoptant. Amtskommunens undersøgelse er derfor på dette tidspunkt i forløbet koncentreret om at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afklare, om ansøgeren opfylder kravene til alder, samliv og ægteskab, økonomi, bolig, strafforhold og helbredsmæssige forhold” (s.78).
”I fase 3 skal det afgøres, om den ansøger, der opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptant, og som efter deltagelse i det adoptionsforberedende kursus oplyser, at vedkommende fortsat ønsker at adoptere, også efter en individuel vurdering kan anses for egnet hertil.
Undersøgelsen i fase 3 må forventes i hovedparten af sagerne at kunne koncentreres om en individuel beskrivelse af ansøgeren. Denne beskrivelse vil dels have til formål at give samrådet det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om godkendelse som adoptant og fastsætte de nærmere rammer for godkendelsen, dels at give de udenlandske myndigheder det nødvendige grundlag for deres afgørelse om godkendelse af ansøgeren og anvisning af et barn til den pågældende” (s.88).
Da formålet med fase 1 således primært er en stillingtagen til objektive forhold omkring ansøgeren og ikke en nærmere vurdering af ansøgerens individuelle ressourcer, vil en psykologisk undersøgelse af en ansøgers ressourcer almindeligvis også henhøre til fase 3. Herved opnås også, at der i forbindelse med specialundersøgelsen kan inddrages andre mere individuelle forhold omkring en ansøger, som først er kommet frem under den eller de samtaler, der har fundet sted med ansøgeren under fase 3 i undersøgelsesforløbet.
Nævnet bemærkede i den sammenhæng, at man er af den opfattelse, at det i visse tilfælde vil være relevant at involvere overvejelser af ressourcemæssig karakter i fase 1 i forbindelse med vurderingen af en ansøgers psykiske helbred. Det afgørende for, om en ansøgers psykiske ressourcer skal behandles i fase 1 vil imidlertid være, om der i sagen foreligger oplysninger, som kan rejse tvivl om, hvorvidt en ansøger er psykisk rask.
Nævnet fandt ikke, at samrådet i sin afgørelse i tilstrækkeligt omfang tog hensyn til, at det i fase 1 var ansøgerindens psykiske helbredsforhold, som skulle vurderes og ikke hendes ressourcer mere generelt.
Nævnet fandt således, at det havde været mere relevant at iværksætte en psykiatrisk speciallægeundersøgelse med henblik på at fastslå, hvorvidt ansøgerinden er psykisk rask. Det var således nævnets opfattelse, at den foreliggende speciallægeundersøgelse ikke i tilstrækkeligt omfang vurderede ansøgerindens psykiske helbred, således at der på denne baggrund kunne træffes afgørelse om, hvorvidt hendes helbredsforhold er til hinder for adoption.
Nævnet fandt det derfor relevant, at der blev iværksat en psykiatrisk specialundersøgelse af ansøgerinden med det formål at klarlægge, om der var forhold vedrørende hendes sygehistorie op til i dag eller forhold vedrørende hendes aktuelle psykiske helbredstilstand, som samlet set gjorde en adoption betænkelig. Nævnet specificerede samtidig, at undersøgelsen navnlig burde indeholde følgende:
En belysning af ansøgerindens sygehistorie
En redegørelse for, hvorvidt ansøgerinden lider af en personlighedsforstyrrelse eller anden psyko-patologi
En vurdering af ansøgerindens prognose ud fra en samlet vurdering af hendes sygehistorie og hendes aktuelle psykiske helbredstilstand
For så vidt angik den gennemførte psykologundersøgelse bemærkede nævnet, at denne, efter nævnets opfattelse, ikke opfyldte vejledningen til psykologer vedrørende udfærdigelse af psykologundersøgelser i adoptionssager.
Nævnet fandt det i den sammenhæng kritisabelt, at det i erklæringen var uklart, hvad der var psykologens spørgsmål til ansøgerinden, og hvad der var ansøgerindens svar på spørgsmålene, ligesom modsætninger og uklarheder ikke blev søgt uddybet og yderligere belyst. Det fremgår endvidere af nævnets vejledning, at det af en psykologerklæring skal fremgå, hvorfor der er anvendt de pågældende psykologiske tests, ligesom det klart og forståeligt skal fremgå af erklæringen, hvordan psykologen er nået fra besvarelserne i testene til vurderingen af ansøgeren. Nævnet fandt heller ikke, at dette fremgik med tilstrækkelig tydelighed af psykologerklæringen i nærværende sag.