Samrådet afslog i februar 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, kunne få dispensation til et barn i alderen 12-...
Samrådet afslog i februar 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, kunne få dispensation til et barn i alderen 12-36 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 42 og 40 år.
Nævnet besluttede i april 2004 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvorefter det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan der dog dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis:
kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre, eller
ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn, eller
der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.
Til belysning af muligheden for at få dispensation efter § 6, stk. 2, nr. 1, fremgår følgende af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption:
Det er en forudsætning, at den anden ægtefælle er noget yngre. Dette skal forstås således, at aldersforskellen mellem den yngste ægtefælle og barnet skal være noget under 40 år og 364 dage.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår den yngste ægtefælle kan siges at være ”noget yngre”. Ved vurderingen heraf bør det bl.a. tillægges betydning, i hvilken ud strækning, den ældste ægtefælle overtiger den almindelige aldersregel, hvilken godkendelse, der ønskes samt omstændighederne i øvrigt. Der kan ikke i almindelighed stilles krav om, at den yngste ansøger skal være tilsvarende yngre.”
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen 0-36 måneder ville være 40 år for den yngste ægtefælles vedkommende og 42 år for den ældste ægtefælles vedkommende.
Nævnet fandt i dette tilfælde ikke, at betingelsen om at den yngste ægtefælle skal være noget yngre end 40 års aldersforskel ville være opfyldt.
Eftersom ansøgerne ikke tidligere havde modtaget et adoptivbarn, fandt nævnet heller ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at få dispensation efter § 6, stk. 2, nr. 2.
Hvad angår muligheden for at få aldersdispensation efter § 6, stk. 2, nr. 3, fremgår følgende af vejledningen om international adoption:
Som eksempel på særlige omstændigheder kan der især nævnes særlige forhold hos det barn, der ønskes adopteret. Det gælder f.eks., hvis der søges om adoption af et barn, som ansøgeren i forvejen har et nært og længerevarende tilknytningsforhold til. Det gælder også, hvis der søges om godkendelse til adoption af et større barn eller et vanskeligt anbringeligt barn under forudsætning af, at ansøgeren - bl.a. gennem erfaring med børn - har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb for et sådant barn.”
Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at der efter denne bestemmelse kan gives dispensation til et barn i alderen 0-36 måneder.
Det forhold, at ansøgerne via kunstig befrugtning kunne have ventet deres første barn i en alder af 45 og 47 udgjorde, efter nævnets opfattelse, ikke sådanne særlige omstændigheder.
Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne søgte godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.
Nævnet anførte endvidere i afgørelsen, at man over for samrådet havde bemærket, at nævnet fandt det tvivlsomt, om ansøgernes erhvervserfaring og erfaring med to biologiske børn kunne begrunde en dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, til et barn i alderen 12-36 måneder uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.
Nævnet præciserede dog samtidig, at denne bemærkning til samrådet herom ikke havde betydning for afgørelsen i ansøgernes sag.