Samrådet afslog i august 2005 at udvide ansøgernes godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var ca. 13 måneder gammelt. Baggrunden for samrådets afgørelse var, at ansøgerne var godkendt som adoptanter ti...
Samrådet afslog i august 2005 at udvide ansøgernes godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var ca. 13 måneder gammelt. Baggrunden for samrådets afgørelse var, at ansøgerne var godkendt som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 24-48 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet til barn nr. 2 henholdsvis 43 og 45 år.
Nævnet besluttede i august 2005 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet havde forud for sagens behandling modtaget en udtalelse fra de formidlende organisationer i Danmark og i barnets hjemland om, at der for tiden ikke var større børn til bortadoption fra det pågældende land, og at det foreslåede barn hørte til den ældste gruppe af børn til bortadoption, ligesom matchingen var foretaget på baggrund af nøje overvejelser om familiens egnethed og søskendeafstanden til deres første barn.
Nævnet var enig i samrådets begrundelse for afgørelsen og lagde således vægt på, at en godkendelse af ansøgerne til det konkrete barn ville medføre en aldersforskel mellem ansøgerne og barnet på henholdsvis 43 og 45 år.
Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år.
I samme bestemmelses stk. 2, nr. 3, kan der dog dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Hvad angår muligheden for at få aldersdispensation efter § 6, stk.2, nr. 3, fremgår følgende af vejledningen om international adoption:
"Som eksempler på særlige omstændigheder kan især nævnes særlige forhold hos det barn, der ønskes adopteret. Det gælder f.eks., hvis der søges om adoption til en biologisk søster eller bror til et tidligere adopteret barn, eller af et barn, som ansøgeren i forvejen har et nært og længerevarende tilknytningsforhold til. Det gælder også, hvis der søges om godkendelse til adoption af et større barn eller et vanskeligt anbringeligt barn under forudsætning af, at ansøgeren – bl.a. gennem erfaringer med børn – har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb for et sådant barn".
Nævnet fandt ikke, at den omstændighed, at der var bragt et konkret barn i forslag til ansøgerne, samt oplysningerne fra den formidlende organisation om vanskelighederne ved at formidle et større barn fra det pågældende land, kunne føre til, at de – på trods af deres godkendelsesramme til barn nr. 2 – kunne godkendes til det konkrete barn.