Samrådet meddelte i april 2005 afslag på godkendelse af ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 48-72 måneder i fase 1, idet samrådet ikke fandt, at ansøgerne hver for sig eller samlet opfyldte adoptionslovens helbredsmæssige og personlighedsm...
Samrådet meddelte i april 2005 afslag på godkendelse af ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 48-72 måneder i fase 1, idet samrådet ikke fandt, at ansøgerne hver for sig eller samlet opfyldte adoptionslovens helbredsmæssige og personlighedsmæssige krav for at kunne opnå godkendelse som adoptanter.
Samrådet havde forud for afgørelsen besluttet at iværksætte dels en psykiatrisk undersøgelse af ansøgerinden med henblik på vurdering af hendes risiko for at udvikle en psykose under hensyn til den belastning, som det kan være at adoptere et større barn, dels en psykologisk undersøgelse af ansøgeren med henblik på vurdering af hans personlighedsmæssige ressourcer.
Adoptionsnævnet besluttede i juni 2005 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af den psykiatriske speciallægeundersøgelse af ansøgerinden, at der ikke var tegn til kronisk, paranoid sygdom, og at forløbet var foreneligt med akutte, forbigående psykoser ved udefra kommende belastninger.
Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1, er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at "ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand ikke forringer mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste".
Nævnet lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at ansøgerindens psykiske helbredsforhold havde en sådan karakter, at der efter nævnets opfattelse ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste. Herved lagde nævnet navnlig vægt på ansøgerindens psykiske helbred med flere sygeperioder med indlæggelser på psykiatrisk afdeling på grund af akut paranoid psykose, samt den omstændighed, at ansøgerinden ca. 1 år tidligere havde angstsymptomer og modtog antipsykotisk medicin.
Med hensyn til den af samrådet indhentede psykologiske undersøgelse af ansøgeren bemærkede nævnet, at samrådet efter nævnets opfattelse ikke burde have iværksat en psykologisk undersøgelse af ansøgerens personlighedsmæssige ressourcer i fase 1, idet en sådan undersøgelse burde henlægges til fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet. Derimod kunne samrådet efter nævnets opfattelse have overvejet i stedet at indhente en psykologisk undersøgelse af ansøgerens kognitive ressourcer, henset til de foreliggende oplysninger i sagen.
Nævnet orienterede i den forbindelse om, at det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen, at samrådet i fase 1 skal tage stilling til, hvorvidt en ansøger opfylder de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 6-9. Om formålet med henholdsvis fase 1 og fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet fremgår følgende af Familiestyrelsens Vejledning om International Adoption:
"Formålet med fase 1 er, at der på dette tidlige stadium af sagen opnås en afklaring af, om ansøgeren opfylder de generelle krav, der gælder for at blive godkendt som adoptant. Amtskommunens undersøgelse er derfor på dette tidspunkt i forløbet koncentreret om at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afklare, om ansøgeren opfylder kravene til alder, samliv og ægteskab, økonomi, bolig, strafforhold og helbredsmæssige forhold" (s.78).
"I fase 3 skal det afgøres, om den ansøger, der opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptant, og som efter deltagelse i det adoptionsforberedende kursus oplyser, at vedkommende fortsat ønsker at adoptere, også efter en individuel vurdering kan anses for egnet hertil.
Undersøgelsen i fase 3 må forventes i hovedparten af sagerne at kunne koncentreres om en individuel beskrivelse af ansøgeren. Denne beskrivelse vil dels have til formål at give samrådet det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om godkendelse som adoptant og fastsætte de nærmere rammer for godkendelsen, dels at give de udenlandske myndigheder det nødvendige grundlag for deres afgørelse om godkendelse af an søgeren og anvisning af et barn til den pågældende" (s.88).
Da formålet med fase 1 således primært er en stillingtagen til objektive forhold omkring ansøgeren og ikke en nærmere vurdering af ansøgerens individuelle ressourcer, vil en psykologisk undersøgelse af en ansøgers ressourcer almindeligvis også henhøre til fase 3. Herved opnås også, at der i forbindelse med specialundersøgelsen kan inddrages andre mere individuelle forhold omkring en ansøger, som først er kommet frem under den eller de samtaler, der har fundet sted med ansøgeren under fase 3 i undersøgelsesforløbet.
Det er nævnets opfattelse, at der som undtagelse fra dette udgangspunkt gælder situationer, hvor der i fase 1 opstår mistanke om, at en ansøger har større kognitive vanskeligheder (intelligensdefekt).