Samrådet afslog i maj 2006 at udvide ansøgernes godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var ca. 16 måneder gammelt. Baggrunden for samrådets afgørelse var, at ansøgerne var godkendt som adoptanter til e...
Samrådet afslog i maj 2006 at udvide ansøgernes godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var ca. 16 måneder gammelt. Baggrunden for samrådets afgørelse var, at ansøgerne var godkendt som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 3 i alderen 36-48 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet til barn nr. 3 henholdsvis 48 og 38 år. Det konkrete barn var blevet stillet i forslag til ansøgerne fra organisationen, som samtidig havde vurderet, at barnet ville kunne adopteres inden for en almen godkendelse, selvom det fra afgiverlandets side var vurderet til at have nogle særlige behov.
Nævnet besluttede i juni 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Ud fra de foreliggende oplysninger i sagen var nævnet enig i organisationens vurdering af barnet inden for en almen godkendelse.
Nævnet fandt ikke, at der i sagen forelå sådanne særlige omstændigheder, at det efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder") kunne begrunde en udvidelse af ansøgernes godkendelse til at omfatte det konkrete barn. Herved lagde nævnet afgørende vægt på den markante afvigelse fra ansøgernes godkendelsesramme samt aldersforskellen mellem barnet og den ældste ansøger. En godkendelse af ansøgerne til det konkrete barn ville således medføre en aldersforskel mellem ansøgerne og barnet på henholdsvis 39 og 49 år.
Nævnet henviste i afgørelsen til sin generelle henstilling af 27. februar 2006 vedrørende anvendelsen af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), hvoraf bl.a. følgende fremgår vedrørende muligheden for udvidelse af en godkendelse til et yngre barn, som er bragt i forslag:
"Det er endvidere nævnets holdning, at bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ikke generelt kan anvendes til at godkende konkrete matchingforslag uden nærmere begrundelse. Ved vurderingen af, om en allerede meddelt godkendelsesramme kan udvides til at omfatte et yngre barn, kan der lægges vægt på, om der gør sig særlige forhold gældende hos barnet, der taler for at meddele aldersdispensation, eventuelt på trods af en aldersforskel på mere end 45-46 år. I øvrigt kan der ved vurderingen lægges vægt på aldersforskellen mellem ansøgerne og barnet.
Nævnet finder det ikke muligt at fastsætte en øvre grænse for, hvor meget en meddelt godkendelsesramme konkret kan udvides, men der bør efter nævnets opfattelse udvises stor tilbageholdenhed med afvigelser fra godkendelsesrammen i sager vedrørende mindre børn, idet disse ofte ikke kan betragtes som vanskeligt anbringelige børn".
Nævnet bemærkede endelig i afgørelsen, at organisationen, efter nævnets opfattelse, ikke burde have bragt det konkrete barn i forslag til ansøgerne, henset til den markante afvigelse fra deres godkendelsesramme.