Samrådet godkendte i maj 2006 et ansøgerpar som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder og afslog samtidig at meddele aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder.
Samrådet godkendte i maj 2006 et ansøgerpar som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder og afslog samtidig at meddele aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder.
Ansøgerne ønskede aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder, idet de ellers på det aktuelle tidspunkt ville være udelukket fra at vælge Kina som afgiverland som følge af de ændrede retningslinier for formidlingen fra Kina. De kinesiske myndigheder fremsatte således i januar 2006 anmodning om fremover alene at modtage sager vedrørende ansøgere, der er godkendte til at modtage børn i alderen 0-2 år eller ældre end 6 år eller handicappede.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet til barn nr. 2 henholdsvis 38 og 47 år, og havde ca. 6 måneder forinden hjemtaget deres første barn.
Nævnet besluttede i august 2006 at stadfæste samrådets afslag på at meddele aldersdispensation til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder.
Henset til ansøgernes alder på ansøgningstidspunktet opfyldte de således ikke betingelserne for at få meddelt aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 ("noget yngre") og 2 ("inden rimelig tid").
Ved vurderingen af sagen fandt nævnet endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder. Herved lagde nævnet også vægt på, at ansøgerne på det tidspunkt, hvor organisationerne blev pålagt at ophøre med at sende sager til Kina vedrørende ansøgere, der er godkendt til et barn i alderen fra 12 måneder eller ældre, endnu ikke var godkendt eller stod på venteliste til at adoptere fra Kina.
Nævnet bemærkede samtidig, at sagsbehandlingstiden i amtet i den konkrete sag ikke kunne medføre en ændret vurdering.
Endelig udtalte nævnet ved afgørelsen, at samrådets afgørelse om at meddele aldersdispensation til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder efter nævnets opfattelse ikke var i overensstemmelse med nævnets praksis på området. Eftersom den ældste ægtefælle på ansøgningstidspunktet var fyldt 47 år, ville der ikke efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2 ("inden rimelig tid") kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 24 måneder, hvorved princippet om naturlig søskendeafstand ikke ville kunne overholdes. Endvidere lå det uden for nævnets praksis at meddele aldersdispensation til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), idet hensynet til at ansøgeres øvrige børn kan få søskende efter praksis ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde aldersdispensation.