Samrådet afslog i maj 2006 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på baggrund af en psykologisk undersøgelse af ansøgernes følelsesmæssige ressourcer.
Samrådet afslog i maj 2006 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på baggrund af en psykologisk undersøgelse af ansøgernes følelsesmæssige ressourcer.
Samrådets afgørelse var begrundet i, at ansøgerne, som var henholdsvis 25 og 30 år, ikke for tiden kunne godkendes som adoptanter, idet man vurderede, at der var behov for en fortsat proces for begge ansøgere i forhold til at kunne takle eventuelle vanskeligheder i forbindelse med en adoption.
Et flertal i nævnet på 6 medlemmer besluttede i september 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Ifølge § 5 i godkendelsesbekendtgørelsen er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren sammen med sin ægtefælle kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn.
Det var indgået i flertallets overvejelser, at ansøgerne ifølge sagsbehandlerens beskrivelser samt den af samrådet indhentede psykologiske undersøgelse på nogle områder havde en række ressourcer. Ikke desto mindre var flertallet enige med samrådet i vurderingen af ansøgernes samlede personlighedsmæssige ressourcer, herunder at der var behov for en modnings- og udviklingsproces.
Det var således flertallets opfattelse, at psykologundersøgelsens beskrivelse af ansøgerindens umodenhed, begrænsede refleksion og begrænsede orientering udadtil sammenholdt med den beskrevne indadvendthed hos ansøgeren medførte, at der ikke forelå tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til barnets bedste.
Et mindretal på 4 medlemmer mente, at ansøgerne kunne godkendes som adoptanter, da de var vurderet til at have almindelige ressourcer og almindeligt udviklingspotentiale.
Efter § 8 i bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet træffes nævnets beslutninger ved almindeligt stemmeflertal.