Fase 1 / Alder

Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøgerpar aldersdispensation til adoption af barn nr. 2, idet der på grund af den ældste ægtefælles alder ikke kunne meddeles aldersdispensation til et barn med naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn.

Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet til barn nr. 2 henholdsvis 56 og 49 år, og det første adoptivbarn, der var hjemtaget inden for en godkendelsesramme på 8-10 år, var på dette tidspunkt ca. 10 år.

Nævnet besluttede i februar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet var enig med samrådet i, at der ikke efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 11 år, idet den maksimale aldersforskel på 45 år og 364 dage mellem ansøgere og barn i dette tilfælde ville være overskredet som følge af den ældste ægtefælles alder.

Samtidig bemærkede nævnet, at en godkendelsesramme til et barn i alderen fra 11 år tidligst ville kunne anvendes 21 måneder efter ansøgningstidspunktet på grund af princippet om naturlig søskendeafstand til det første barn, men at rammens anvendelsesområde på dette tidspunkt ville være minimalt, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at meddele en sådan aldersramme.

I sagen betød den ældste ægtefælles alder på ansøgningstidspunktet, at ansøgerne – uanset at de havde indgivet ansøgningen om godkendelse til barn nr. 2 inden 1½ år efter hjemtagelsen af deres første barn – ikke på ny kunne meddeles aldersdispensation til et barn i alderen 8-10 år, idet den ældste ægtefælle da ville være 48 år ældre end barnet.

Endelig fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Hensynet til, at ansøgeres øvrige børn kan få søskende, udgør således efter nævnets praksis ikke sådanne særlige omstændigheder.