Samrådet besluttede i oktober 2006 at afslå at godkende en enlig ansøgerinde som adoptant til et udenlandsk barn, da samrådet vurderede, at ansøgerinden ikke var i besiddelse af de særlige ressourcer, som kræves for at kunne godkendes som enlig adopt...
Samrådet besluttede i oktober 2006 at afslå at godkende en enlig ansøgerinde som adoptant til et udenlandsk barn, da samrådet vurderede, at ansøgerinden ikke var i besiddelse af de særlige ressourcer, som kræves for at kunne godkendes som enlig adoptant.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden også nogle år tidligere havde søgt om godkendelse som adoptant, hvilket samrådet afslog på baggrund af vurderingen af ansøgerindens ressourcer, bl.a. ud fra en psykologisk undersøgelse. Adoptionsnævnet stadfæstede i juni 2003 denne afgørelse.
I forbindelse med den aktuelle sag havde samrådet efter modtagelsen af ansøgerindens ansøgning indkaldt hende til et møde og på baggrund heraf besluttet at iværksætte en psykologisk undersøgelse af ansøgerinden. På baggrund af de herefter foreliggende oplysninger besluttede samrådet at afslå at godkende ansøgerinden som adoptant.
Adoptionsnævnet besluttede i oktober 2006 at tilbagesende sagen til samrådet med henblik på, at samrådet fortsatte behandlingen af sagen i fase 1 og tog stilling til, om ansøgerinden opfyldte de generelle betingelser i godkendelsesbekendtgørelsens §§ 6-9, sådan at undersøgelses- og godkendelsesforløbet ville kunne fortsætte i fase 2.
Baggrunden for nævnets afgørelse om at tilbagesende sagen var, at det efter nævnets opfattelse virkede uklart, hvorvidt samrådet i forbindelse med behandlingen af den aktuelle ansøgning havde påbegyndt et egentligt undersøgelsesforløb, eller om samrådet alene havde vurderet, hvorvidt der var grundlag for at genoptage den tidligere sag.
Eftersom ansøgerindens ansøgning var indgivet mere end 1½ år efter nævnets afgørelse i hendes sag, var det nævnets opfattelse, at hendes nye ansøgning burde behandles som en ny sag, hvorfor samrådet måtte påbegynde et egentligt undersøgelsesforløb.
Nævnet oplyste hertil, at vurderingen af en ansøgers ressourcer først skal foretages i fase 3 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet og derfor ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af sagen i fase 1. Det fremgår således af godkendelsesbekendtgørelsen, at samrådet i fase 1 skal tage stilling til, hvorvidt en ansøger opfylder de generelle krav i bekendtgørelsens §§ 6-9, mens samrådet som afslutning på undersøgelses- og godkendelsesforløbet tager stilling til, om ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn, jf. bekendtgørelsens § 17.
Nævnet orienterede endelig ansøgerinden om, at nævnet som klageinstans i almindelighed ikke bør træffe afgørelse om spørgsmål, som samrådene ikke har taget stilling til, idet parterne på denne måde får mulighed for at få sagen behandlet af 2 instanser.