Samrådet afslog i oktober 2005 at meddele en enlig ansøgerinde aldersdispensation, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1. Samrådet tilkendegav samtidig, at ansøgerinden kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet ...
Samrådet afslog i oktober 2005 at meddele en enlig ansøgerinde aldersdispensation, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1. Samrådet tilkendegav samtidig, at ansøgerinden kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henblik på adoption af et barn i alderen 36-60 måneder.
Ansøgerinden var på ansøgningstidspunktet 43 år, og hun søgte om aldersdispensation til et barn yngre end 36 måneder. Ansøgerinden havde til støtte for sin ansøgning anført, at hun ønskede at adoptere fra et land, hvor de fleste børn til bortadoption var under 2 år, samt at hun på baggrund af sit arbejde med senadopterede børn var bekymret for, om et barn, der adopteres efter 3-års alderen, ville kunne trives på længere sigt.
Nævnet besluttede i januar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet fandt således ikke, at det af ansøgerinden anførte om formidlingen af større børn fra det konkrete land samt hendes bekymring for potentielle vanskeligheder hos senadopterede børn, udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at det kunne begrunde en aldersdispensation i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.