Samrådet afslog i oktober 2005 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1. Samrådet tilkendegav samtidig, at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henbli...
Samrådet afslog i oktober 2005 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1. Samrådet tilkendegav samtidig, at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henblik på at blive godkendt til et barn i alderen 12-36 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 41 og 40 år, og de ønskede aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder.
Nævnet besluttede i januar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Eftersom ansøgeren på ansøgningstidspunktet var fyldt 41 år, fandt nævnet ikke grundlag for at give dem aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder, idet hovedreglen om maksimalt 40 års aldersforskel mellem ansøgerne og barnet i dette tilfælde ikke ville være opfyldt.
Nævnet fandt heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder. Den omstændighed, at ansøgerne havde forstået informationen på Familiestyrelsens hjemmeside sådan, at kun aldersforskellen mellem ansøgerinden og barnet ikke måtte overstige 40 år, kunne således ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet henviste i den forbindelse til godkendelsesbekendtgørelsens § 5, hvoraf det fremgår, at både enlige og par kan godkendes som adoptanter til et barn, idet det dog er en betingelse for at adoptere som par, at ansøgerne er gift, og at begge ægtefæller kan godkendes som adoptanter. Kravet om at begge ansøgere skal opfylde betingelserne for at blive godkendt skyldes hensynet til barnet, herunder muligheden for at sikre et så gunstigt adoptionsforløb som muligt.