Samrådet afslog i november 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn, da samrådet ikke fandt det godtgjort, at ansøgerne opfyldte kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. godkendelsesbekendtgøre...
Samrådet afslog i november 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn, da samrådet ikke fandt det godtgjort, at ansøgerne opfyldte kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 8.
Nævnet besluttede i februar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde oplyst at have kendt hinanden siden maj 2001, at de var blevet kærester og flyttet sammen i maj 2003 og var blevet gift i august 2005. Ansøgerne havde haft fælles folkeregisteradresse siden maj 2004.
Nævnet henviste til, at følgende om samlivskravet fremgår af Familiestyrelsens vejledning om international adoption:
"Kravet om minimum 2½ års samliv skal sikre, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold, hvilket må være en forudsætning for et gunstigt adoptionsforløb.
For at anse samlivskravet for opfyldt, vil det normalt være en forudsætning, at ansøgerne i minimum 2½ år har haft fælles folkeregisteradresse. Efter omstændighederne kan der lægges vægt på oplysninger af anden art, herunder på erklæringer fra ansøgernes pårørende. Ansøgernes egne oplysninger om samlivets varighed kan derimod ikke alene begrunde, at samlivskravet kan anses for opfyldt.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis samlivskravet kolliderer med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, fordi ansøgerne først har mødt hinanden i en relativt sen alder og hurtigt finder ud af, at de ikke kan få et biologisk barn sammen."
Ansøgerne havde fremlagt en række erklæringer fra en pårørende, en lejer af ansøgerens lejlighed samt det lokale postbud til støtte for varigheden af deres samliv siden maj 2003.
I lighed med samrådet fandt nævnet ved vurderingen af sagens oplysninger, at der var dokumentation for, at ansøgerne havde levet i et egentligt samliv siden maj 2003, svarende til 2 år og 3 måneder på ansøgningstidspunktet.
Efter en konkret skønsmæssig vurdering mente nævnet dog ikke, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra samlivskravet. Herved lagde nævnet navnlig vægt på, at samlivskravet i ansøgernes tilfælde ikke kolliderede med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, idet ansøgerne ved fornyet indgivelse af ansøgning efter 2½ års samliv fortsat opfyldte den almindelige betingelse om, at der ikke må være mere end 40 års aldersforskel mellem ansøgere og barn.