Samrådet meddelte i oktober 2005 et ansøgerpar afslag på godkendelse som adoptanter under henvisning til ansøgernes psykiske helbredsforhold.
Samrådet meddelte i oktober 2005 et ansøgerpar afslag på godkendelse som adoptanter under henvisning til ansøgernes psykiske helbredsforhold.
Samrådet havde begrundet afgørelsen med, at ansøgerinden havde haft flere tilfælde af depression, som var udløst af ydre belastninger, og at hun fortsat var i medicinsk behandling og psykiatrisk konsultation. Det var samrådets vurdering, at de problemer, der ville kunne opstå i forbindelse med et adoptivbarn, ville kunne udløse nye depressioner. Endelig lagde samrådet vægt på, at ansøgeren havde haft mangeårige angstsymptomer, som var af en sådan karakter, at de fortsat krævede medicinsk behandling.
Nævnet besluttede i januar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet var enig med samrådet i begrundelsen for afgørelsen. Herudover lagde nævnet ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden havde haft tilbagevendende depression, og at den sygdomsfri periode under medicinsk behandling gennem ca. 2 år efter nævnets opfattelse var for kort til, at prognosen for hendes psykiske helbredsforhold kunne vurderes som værende gunstig i relation til godkendelse som adoptant. Nævnet fandt således ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til barnets bedste, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1.
Til orientering oplyste nævnet, at Familiestyrelsens (tidligere Civilretsdirektoratets) vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold bl.a. indeholder følgende om den psykiske helbredstilstand:
"For barnet er det vigtigt, at forældrene er psykisk raske under dets opvækst, ikke blot fordi de skal kunne forsørge og passe det, men også fordi sygdom skaber utryghed i miljøet og påvirker hele familiesituationen på uheldig måde. Ansøgere med hyppigt tilbagevendende depression eller mere varige tilstande som angst, tvangssymptomer eller psykosomatiske symptomer (legemlige symptomer som led i eller som udtryk for psykiske vanskeligheder) bør ikke godkendes, da deres ressourcer i væsentlig grad vil være beslaglagt af egne problemer, og evnen til normal livsudfoldelse og stabil følelsesmæssig kontakt med barnet vil være hæmmet" (side 16).