Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøgerpar aldersdispensation til adoption af barn nr. 2.
Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøgerpar aldersdispensation til adoption af barn nr. 2.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 49 og 33 år, og det første adoptivbarn var på dette tidspunkt ca. 2 år og 8 måneder. Ansøgernes godkendelsesramme til det første barn var 24-48 måneder.
Nævnet besluttede i marts 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet henviste til, at den ældste ægtefælles alder på ansøgningstidspunktet betød, at ansøgerne – uanset at de havde indgivet ansøgningen om godkendelse til barn nr. 2 inden 1½ år efter hjemtagelsen af deres første barn – ikke på ny kunne meddeles aldersdispensation til et barn i alderen fra 24 måneder, idet den ældste ægtefælle da ville være 47 år ældre end det yngste barn omfattet af godkendelsen.
Nævnet fandt endvidere ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at opnå aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, til et barn i alderen fra 24 eller 36 måneder, idet aldersforskellen mellem ansøgerne og barnet i disse tilfælde ville være henholdsvis 47 og 31 år og 46 og 40 år. Samtidig bemærkede nævnet, at der ved en aldersramme fra 48 måneder ville være henholdsvis 45 og 29 års aldersforskel mellem ansøgerne og det yngste barn omfattet af godkendelsen, hvilket som udgangspunkt kunne begrunde aldersdispensation efter bestemmelsen. På grund af princippet om naturlig søskendeafstand til det første barn, ville der dog ikke kunne meddeles en sådan aldersdispensation.
Endelig fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Om bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 fremhævede nævnet i den forbindelse, at følgende fremgår af forarbejderne til den seneste ændring af adoptionsloven (lovforslag L40, Folketingstidende 1998/1999):
"Der vil ikke ved at kombinere de enkelte undtagelsessituationer, der er nævnt ovenfor, kunne opnås en yderligere fravigelse af de almindelige aldersregler. Adoptanter, der i en sen alder har adopteret et barn og derefter ønsker at adoptere endnu et barn, hvilket som nævnt bør kunne føre til en vis fravigelse af aldersreglerne, vil således ikke kunne opnå en yderligere fravigelse af aldersreglerne, selvom der er tale om et vanskeligt anbringeligt barn".
Nævnet lagde ved vurderingen af sagen vægt på, at ansøgerne søgte om godkendelse til et barn uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer, og at ansøgernes uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer som følge af deres arbejde som folkeskolelærere ikke efter nævnets vurdering kunne begrunde en generel aldersdispensation i forhold til et yngre barn i alderen fra 24 måneder.
Herudover anførte nævnet, at hensynet til, at ansøgeres øvrige børn kan få søskende, ikke efter nævnets praksis udgør sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde aldersdispensation efter den pågældende bestemmelse.
Nævnet orienterede endelig samrådet om, at der i relation til dispensationsmuligheden i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, ikke er noget krav om en aldersforskel på mindre end 46 år.