På baggrund af en meddelelse fra de kinesiske myndigheder i januar 2006 vedrørende formidlingssituationen i Kina har Adoptionsnævnet på møder i foråret 2006 frem til 29. maj 2006 behandlet en række sager om ansøgere, der som følge af den opståede sit...
På baggrund af en meddelelse fra de kinesiske myndigheder i januar 2006 vedrørende formidlingssituationen i Kina har Adoptionsnævnet på møder i foråret 2006 frem til 29. maj 2006 behandlet en række sager om ansøgere, der som følge af den opståede situation i Kina som udgangspunkt ikke længere har kunnet vælge Kina som afgiverland.
Forløbet vedrørende de ændrede retningslinier for formidlingen fra Kina:
De kinesiske adoptionsmyndigheder meddelte i et brev af 17. januar 2006, at der alene er børn til bortadoption i Kina i alderen 0-2 år samt handicappede børn og børn ældre end 6 år, hvorfor der blev fremsat anmodning om alene at modtage sager vedrørende ansøgere, der er godkendte til at modtage børn inden for disse rammer.
Familiestyrelsen pålagde på denne baggrund den 15. februar 2006 de formidlende organisationer at berostille udsendelse af sager til Kina for ansøgere, der alene var godkendt til en aldersramme fra 12 måneder og ældre.
Den 24. februar 2006 orienterede Familiestyrelsen de kinesiske adoptionsmyndigheder (CCAA) om dette pålæg og bad samtidig om bekræftelse på, at godkendelsesrammer fra 12 måneder ikke længere blev accepteret og om accept af, at de ændrede retningsliner først skulle have virkning fra tidspunktet for det meddelte pålæg, den 15. februar 2006.
Den 27. februar 2006 orienterede Familiestyrelsen amtskommunerne om den aktuelle situation i Kina, herunder om at der ikke længere kunne sendes sager til Kina vedrørende ansøgere med en godkendelsesramme fra 12 måneder eller ældre. Samtidig henviste Familiestyrelsen til Adoptionsnævnets generelle henstilling af samme dato vedrørende anvendelsen af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder").
På baggrund af korrespondance mellem Familiestyrelsen og de formidlende organisationer blev det i marts 2006 afklaret, at i alt 5 familier var godkendte som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder, var tilmeldt en formidlende organisation og positivt havde valgt Kina som afgiverland på tidspunktet for de nye retningslinier fra Kina.
Familiestyrelsen rettede på denne baggrund henvendelse til CCAA den 7. april 2006 med anmodning om, at de kinesiske myndigheder accepterede at modtage sagerne vedrørende de pågældende 5 familier.
Da CCAA endnu ikke havde besvaret Familiestyrelsens henvendelser af 24. februar og 7. april 2006, anmodede styrelsen på denne baggrund den danske ambassade i Kina om bistand til at opnå besvarelse fra CCAA.
Sager behandlet i Adoptionsnævnet:
Nævnet har på møder den 20. marts 2006 og den 29. maj 2006 behandlet sager vedrørende den problematik, som de ændrede retningslinier fra Kina har medført for en række godkendte adoptionsansøgere.
Nævnet har således behandlet i alt 3 sager vedrørende ansøgere, der ikke var blandt de 5 familier, som er omfattet af Familiestyrelsens henvendelse til CCAA af 7. april 2006, jf. nedenfor.
Nævnet har endvidere behandlet 2 sager vedrørende ansøgere blandt de 5 familier, som er omfattet af Familiestyrelsens henvendelse til CCAA af 7. april 2006 og således var godkendt, tilmeldt en formidlende organisation og havde valgt Kina som afgiverland på tidspunktet for de ændrede retningslinier fra Kina, jf. nedenfor.
Endelig har nævnet som led i sit tilsyn behandlet 2 sager indkaldt fra forskellige amter, hvor ansøgernes aldersramme i begge sager var blevet ændret af samrådet fra 12-36 måneder til 0-36 måneder under hensyn til de ændrede retningslinier fra Kina, jf. nedenfor.
Ad 1):
Den ene af disse sager, som blev behandlet på nævnsmøde den 20. marts 2006, vedrørte et ansøgerpar, begge på 41 år, der blev godkendt som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder ultimo februar 2006. Samrådet havde samtidig afslået at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til situationen i Kina.
Den anden af disse sager, som blev behandlet på nævnsmøde den 29. maj 2006, vedrørte et ansøgerpar på henholdsvis 41 og 46 år, der blev godkendt som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder medio marts 2006, idet samrådet samtidig afslog at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til situationen i Kina. Ansøgerne havde tidligere adopteret et barn fra Kina, som var blevet hjemtaget i sommeren 2005 inden for en godkendelsesramme på 12-36 måneder.
Nævnet besluttede i begge sager at stadfæste samrådets afslag på at meddele aldersdispensation til et barn i alderen 0-36. Ved vurderingen af sagerne fandt nævnet således ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder. Herved lagde nævnet også vægt på, at ansøgerne på det tidspunkt, hvor organisationerne blev pålagt at ophøre med at sende sager til Kina vedrørende ansøgere, der er godkendt til et barn i alderen fra 12 måneder eller ældre, endnu ikke stod på venteliste til at adoptere fra Kina.
Det bemærkes, at et mindretal i nævnet på et medlem afgav dissens ved afgørelsen af den sidstnævnte sag.
Nævnet redegjorde i afgørelserne samtidig for, at det efter nævnets praksis ikke udgør særlige omstændigheder, at forholdene i et afgiverland vanskeliggør formidling af et barn i en bestemt aldersgruppe.
Nævnet har således i sin generelle henstilling af 27. februar 2006 vedrørende anvendelsen af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), bl.a. anført, at særlige forhold omkring formidlingssituationen i et bestemt afgiverland ikke kan begrunde aldersdispensation efter bestemmelsen.
Endvidere blev det oplyst, at nævnet i sin vurdering af klagesagerne altid foretager en konkret og individuel vurdering, hvor der tages hensyn til særlige forhold i den enkelte sag. Som forvaltningsmyndighed er nævnet imidlertid underlagt en række forvaltningsmæssige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen. Af denne kan udledes et krav om konsekvens i forvaltningens afgørelser, hvorefter der ikke må forekomme enkeltstående ubegrundede afvigelser fra en i øvrigt fulgt praksis.
Den tredje sag vedrørte en enlig ansøgerinde på 42 år, der medio januar 2006 blev godkendt som adoptant til et barn i alderen 12-36 måneder. Ansøgerinden indbragte sagen for nævnet med henblik på at opnå en godkendelsesramme på 0-36 måneder, hvilket nævnet på mødet den 20. marts 2006 besluttede at imødekomme, idet ansøgerinden opfyldte betingelserne for at blive godkendt til et barn i alderen 0-36 måneder efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2 ("inden rimelig tid").
Ad 2):
Den ene af disse sager, som blev behandlet på nævnsmøde den 29. maj 2006, vedrørte et ansøgerpar på henholdsvis 41 og 44 år, der blev godkendt som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder medio januar 2006. Samrådet afslog efterfølgende i marts 2006 at ændre ansøgernes godkendelsesramme til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til situationen i Kina. Ansøgerne havde tidligere adopteret et barn fra Kina, som var blevet hjemtaget i vinteren 2004 inden for en godkendelsesramme på 12-36 måneder.
Den anden af disse sager, som blev behandlet på nævnsmøde den 29. maj 2006, vedrørte en enlig ansøgerinde på 41 år, der blev godkendt som adoptant til et barn i alderen 12-36 måneder i september 2005. Ansøgerinden indbragte i foråret 2006 sagen for nævnet med henblik på at opnå godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til situationen i Kina.
Et flertal i nævnet på 8 medlemmer besluttede i begge sager efter en konkret vurdering at ændre samrådets afgørelser, sådan at ansøgerne blev godkendt som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder.
Ved afgørelsen lagde flertallet afgørende vægt på, at ansøgerne var godkendt som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder, var tilmeldt en formidlende organisation og stod på venteliste til Kina før de ændrede retningslinier fra Kina, og at de var blandt de 5 familier, som er omfattet af Familiestyrelsens brev af 7. april 2006 til de kinesiske myndigheder, som endnu ikke var blevet besvaret.
Flertallet fandt herefter, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne meddeles aldersdispensation efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Det blev samtidig bemærket i afgørelserne, at det fortsat er nævnets opfattelse, at formidlingssituationen i afgiverlande ikke generelt kan begrunde aldersdispensation til et barn, der er yngre end det, der vil kunne gives aldersdispensation til efter dispensationsreglerne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
På baggrund af afgørelsen i de to sager har nævnet efterfølgende fundet det rigtigst at rette henvendelse til de øvrige 3 familier blandt de 5 familier, som er omfattet af Familiestyrelsens brev af 7. april 2006 til de kinesiske myndigheder, med henblik på at orientere dem om nævnets afgørelser i ovenstående sager samt at henlede deres opmærksomhed på muligheden for eventuelt at indgive ansøgning til samrådet om ændring af deres godkendelsesramme.
Ad 3):
Den ene sag, som blev behandlet på nævnsmøde den 20. marts 2006 vedrørte et ansøgerpar på henholdsvis 39 og 42 år, som var blevet godkendt som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder ultimo januar 2006, hvilket samrådet imidlertid i februar 2006 ændrede til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til de ændrede retningslinier fra Kina. Nævnet udtalte på baggrund af sin gennemgang af sagen bl.a., at den meddelte udvidelse af ansøgernes godkendelsesramme, efter nævnets opfattelse, lå uden for rammerne af nævnets praksis på området, hvor nævnet hidtil ikke har anset forhold omkring formidlingssituationen som særlige omstændigheder, der kan begrunde aldersdispensation.
Den anden sag, som blev behandlet på nævnsmøde den 29. maj 2006 vedrørte et ansøgerpar på henholdsvis 37 og 41 år, der var blevet godkendt som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder primo februar 2006, hvilket samrådet i marts 2006 ændrede til et barn i alderen 0-36 måneder under hensyn til de ændrede retningslinier fra Kina. Nævnet udtalte på baggrund af sin gennemgang af sagen, at samrådet allerede i fase 1 burde have meddelt aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 ("noget yngre").