Samrådet afslog i februar 2007 at udvide et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var 59 måneder gammel. Ansøgerne var godkendt til et udenlandsk barn i alderen 72-84 måneder.
Samrådet afslog i februar 2007 at udvide et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til at omfatte et konkret barn, der på afgørelsestidspunktet var 59 måneder gammel. Ansøgerne var godkendt til et udenlandsk barn i alderen 72-84 måneder.
Nævnet besluttede i februar 2007 at ændre samrådets afgørelse.
Ansøgerinden var på ansøgningstidspunktet 51 år og ansøger var 47 år og med udgangspunkt heri var aldersforskellen mellem ansøgerparret og barnet henholdsvis 47 år og 43 år.
Nævnet henviste til § 6, stk. 2, nr. 3, i godkendelsesbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke må overstige barnets alder med mere end 40 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Ifølge vejledningen til statsforvaltningerne om adoption kan som eksempler på særlige omstændigheder især nævnes forhold hos det barn, der ønskes adopteret. Det gælder også, hvis der ansøges om en godkendelse til adoption af et større barn eller et vanskeligt anbringeligt barn under forudsætning af, at ansøgerne har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb for et sådant barn.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at en afvigelse på 13 måneder under hensyn til parrets godkendelsesramme måtte anses for at være relativ beskeden. Det blev endvidere tillagt betydning, at barnets ophold på institution ville blive forlænget med 6 måneder, hvis barnet skulle matches med en anden familie.