Samrådet afslog i august 2007 at give et ansøgerpar aldersdispensation til adoption af barn nr. 2 efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, idet den ældste ægtefælle ville være mere end 45 år og 364 dage ældre end e...
Samrådet afslog i august 2007 at give et ansøgerpar aldersdispensation til adoption af barn nr. 2 efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, idet den ældste ægtefælle ville være mere end 45 år og 364 dage ældre end et barn med naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet til barn nr. 2 henholdsvis 48 og 41 år, og det første adop tivbarn var på dette tidspunkt knap 2 år. I forbindelse med ansøgningen om det første barn havde ansøgerne fået aldersdispensation til et barn i alderen 12-36 måneder.
Nævnet besluttede i februar 2008 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet var enig med samrådet i, at der ikke efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 36 måneder. Eftersom der i et sådant tilfælde ikke ville kunne skabes naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn før tidligst april 2009, fandt nævnet ikke grundlag for at dispensere fra aldersreglerne.
Nævnet havde ved afgørelsen samtidig noteret sig, at ansøgerne i forbindelse med meddelelsen af aldersdispensationen til deres første barn havde overvejet muligheden for at søge godkendelse til søskende, men at ansøgerne havde valgt i stedet at søge om en så lav aldersramme som muligt til et enkelt barn. Det forhold, at ansøgerne muligvis ikke havde fået fyldestgørende vejledning, kunne efter nævnets opfattelse, ikke medføre en anden vurdering af sagen.