Sags nr.: 2008-18

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2008

Samrådet afslog i oktober 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).

Samrådet afslog i oktober 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 1990 havde fået konstateret Morbus Crohn, der var lokaliseret i både tyktarm og tyndtarm. Ansøgerinden var blevet opereret i 1991 og efterfølgende i 2001 på grund af recidiv i sygdommen. Der var siden blevet givet forebyggende behandling med Imurel, og sygdommen havde været i ro siden operationen i 2001.

Adoptionsnævnet besluttede i december 2008 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 2.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på de to lange perioder uden recidivsymptomer. Sammenholdt med, at der videnskabeligt kan dokumenteres positiv forebyggende effekt af Imurel behandlingen, var det nævnets vurdering, at risikoen for recidiv hos ansøgerinden var meget lav. Endvidere ville der selv i tilfælde af recidiv være en række relevante behandlingsmuligheder, der kunne forventes at have effekt.

Efter en konkret vurdering var det herefter nævnets opfattelse, at risikoen for belastende sygdomsforløb i ansøgerindens tilfælde var så lille, at det ikke var til hinder for godkendelse til adoption.