Samrådet afslog i januar 2008 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henblik på adoption af et ...
Samrådet afslog i januar 2008 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henblik på adoption af et barn i alderen 12-36 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 37 og 44 år.
Nævnet besluttede i marts 2008 at stadfæste samrådets afgørelse om afslag på dispensation til et barn i alderen 0-36 måneder.
Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen 0-36 måneder ville være henholdsvis 37 og 44 år. Når henses til den ældste ægtefælles alder fandt nævnet i overensstemmelse med praksis på området ikke, at betingelsen om at den yngste ægtefælle skal være noget yngre end 40 års aldersforskel i dette tilfælde ville være opfyldt.
Ved en aldersdispensation til et barn i alderen fra 12 måneder ville der være henholdsvis 36 og 43 års aldersforskel mellem ansøgerne og barnet, og betingelserne for at meddele aldersdispensation var i dette tilfælde opfyldt.
Der forelå efter nævnets opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation til et barn yngre end 12 måneder (godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3).
Det forhold, at ansøgerne havde gode ressourcer og ville kunne tilbyde et barn en god opvækst, kunne efter nævnets opfattelse ikke tillægges betydning for aldersspørgsmålet.
Nævnet vejledte endelig ansøgerne om, at hvis de på et senere tidspunkt ønskede at søge om at blive godkendt som adoptanter til barn nr. 2, skulle de være opmærksomme på, at man almindeligvis stiller krav om, at barn nr. 2 er yngre end og har naturlig søskendeafstand til barn nr. 1.