Fase 1 / Samliv

Samrådet afslog i april 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen (godkendelsesbekendtgørelsens § 8).

Adoptionsnævnet besluttede i december 2008 at stadfæste samrådets afgørelse.

Det fremgik af sagen, at ansøgerne på ansøgningstidspunktet begge var 40 år. De havde været gift siden 1998 men havde alene haft fælles bopæl frem til 2001, hvor ansøgeren var flyttet til udlandet som følge af sine arbejdsmæssige forhold. Ansøgeren opholdt sig i Danmark ca. 84 dage årligt, og ansøgerinden opholdt sig i udlandet hos ansøgeren ca. 1-1½ weekend månedligt. Herudover tilbragte parret 6 ugers ferie sammen i udlandet hvert år.

Nævnet redegjorde indledningsvis for, at samlivskravet skal forstås sådan, at der skal være dokumentation for et egentligt samliv, der ligger i umiddelbar tilknytning til ansøgningstidspunktet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man som ægtefæller tidligere har levet i et egentligt samliv.

Ved vurderingen af karakteren af ansøgernes aktuelle parforhold, tog nævnet udgangspunkt i, at det efter praksis ikke dokumenterer et egentligt samliv efter godkendelsesbekendtgørelsen, at man har dannet par gennem mange år. Henset til at parret levede på hver deres bopæl i to forskellige lande og således ikke delte en hverdag sammen, fandt nævnet ikke, at de havde haft et egentligt samliv i godkendelsesbekendtgørelsens forstand efter ansøgerens flytning til udlandet i 2001.

Nævnet fandt endvidere ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra samlivskravet med 2½ år.

For god ordens skyld bemærkede nævnet dog, at der som følge af det tidligere samliv og på grund af omstændighederne i øvrigt ville kunne meddeles dispensation fra samlivskravet, hvis ansøgerne på et senere tidspunkt flyttede sammen og efter en periode indgav ansøgning på ny.