Samrådet afslog i februar 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).
Samrådet afslog i februar 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).
Adoptionsnævnet besluttede i januar 2009 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde fået konstateret Morbus Crohn i 2006, lokaliseret til tyktarmen. Ifølge en af samrådet indhentet speciallægeerklæring havde ansøgeren haft et relativt aggressivt forløb af sygdommen men havde haft god effekt af behandling med Remicade og Imurel.
Nævnet henviste til, at det fremgår af Familiestyrelsens vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold, at Morbus Crohn er en sygdom med "uforudsigeligt, ofte mere alvorligt og vekslende forløb med gode og dårlige perioder", og at "Crohn´s sygdom bør derfor i almindelighed medføre afslag".
Samtidig fremgår det dog af vejledningen, at visse "patienter med Crohn´s sygdom har et mere gunstigt forløb, særligt hvor sygdommen alene er lokaliseret til tyktarmen. I sådanne tilfælde vil godkendelse eventuelt kunne gives, hvis sygdommen har været i ro i en længere årrække".
Nævnet lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at der ifølge den seneste journal var målt forhøjet calprotectin hos ansøger, og at der dermed fortsat var aktivitet i sygdommen. Hertil kom, at det med den korte observationstid var uafklaret, hvordan sygdomsforløbet ville udvikle sig, herunder den langvarige effekt af behandlingen. Nævnet fandt derfor ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.
Nævnet vejledte dog ansøgerne om, at ansøgers Morbus Crohn sygdom, efter nævnets opfattelse, ikke længere ville være til hinder for godkendelse, når der havde været symptomfrihed i mindst 1 år, forudsat at der på dette tidspunkt ikke ville kunne påvises slimhindeforandringer i tarmen ved en endoskopi og røntgen af tyndtarm. Det vil være uden betydning for vurderingen, om der gives forebyggende behandling med Imurel.