Sags nr.: 2010-10

Fase 1 / Andet

2010

Samrådene afslog i 4 sager i henholdsvis april, maj og juni 2010 at godkende ansøgerne i fase 1 til at adoptere barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder på grund af alderen på deres første barn.

Samrådene afslog i 4 sager i henholdsvis april, maj og juni 2010 at godkende ansøgerne i fase 1 til at adoptere barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder på grund af alderen på deres første barn.

På grund af kravet om naturlig søskendeafstand og naturlig søskenderækkefølge til ansøgernes første barn fandt samrådene ikke, at der med en godkendelsesramme på 0-36 måneder ville være et tilstrækkeligt stort spænd til ansøgernes første barn.

 

En godkendelsesramme på 0-36 måneder ville på tidspunktet for samrådenes afgørelser være anvendelig i forhold til et barn, der var henholdsvis mellem 0 og 3 måneder, 0 og 5 måneder, 0 og 4 måneder og 0 og 2 måneder gammelt.

 

Nævnet besluttede i august 2010 at ændre samrådenes afgørelser i alle 4 sager, sådan at ansøgerne kunne fortsætte godkendelses- og undersøgelsesforløbet.

 

I 2 af afgørelserne lagde nævnet afgørende vægt på oplysningerne om spændet til ansøgernes første barn på tidspunktet for nævnets afgørelser. Nævnet bemærkede således, at ud fra oplysningerne på tidspunktet for samrådenes afgørelser, var nævnet enigt i afgørelserne om afslag på at godkende ansøgere, hvor godkendelsesrammen alene havde en anvendelighed i forhold til et barn på mellem henholdsvis 0 og 2 måneder og 0 og 3 måneder.

 

Ud af de 4 afgørelser, var den mindste anvendelighed for godkendelsesrammen på tidspunktet for nævnets afgørelse en anvendelighed i forhold til et barn på mellem 0 og 4 måneder.

 

I alle 4 afgørelser lagde nævnet også vægt på den periode, der var forløbet siden hjemtagelsen af ansøgernes første barn.

 

Nævnet besluttede bl.a. på baggrund af de nævnte sager, at foreslå Familiestyrelsen, at det overvejes at indføre en generel regel om en bestemt periode, der bør forløbe fra hjemtagelsen af et barn eller fødsel af et barn, indtil en (ny) ansøgning om adoption kan indgives. Efter nævnets opfattelse ville en periode på f.eks. 6 måneder imødekomme disse overvejelser.