Samrådet afslog i august 2010 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1 pga. ansøgerindens helbredsmæssige forhold. Adoptionsnævnet besluttede i november 2010 at stadfæste samrådets afgørelse.
Samrådet afslog i august 2010 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1 pga. ansøgerindens helbredsmæssige forhold. Adoptionsnævnet besluttede i november 2010 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden fik konstateret Morbus Crohn i 2001. Hun var i medicinsk behandling og havde fået fjernet en del af tyktarmen og den nederste del af tyndtarmen. Hun havde også fået fjernet endetarmen og havde fået stomi. Hun havde desuden haft ydre manifestationer af sygdommen i form af ledgener, hudprobemer og sår i mundvigene. Hun havde ydermere haft problemer med væskebalancen og med kvalme, der havde krævet indlæggelser.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden havde haft et langvarigt forløb med flere tilfælde af opblussen i sygdommen. Hun var i medicinsk behandling og havde gennemgået flere operationer. Hele tarmen var påvirket af sygdommen, og hun havde desuden ydre manifestationer af sygdommen og problemer med væskebalancen og kvalme.
Nævnet mente på denne baggrund, at de helbredsmæssige forhold var til hinder for godkendelse som adoptant, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1.