Sags nr.: 2010-20

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2010

Samrådet afslog i december 2009 at forlænge ansøgernes godkendelse til adoption pga. ansøgerens helbredsmæssige forhold. Adoptionsnævnet besluttede i september 2010 at ændre samrådets afgørelse.

Samrådet afslog i december 2009 at forlænge ansøgernes godkendelse til adoption pga. ansøgerens helbredsmæssige forhold.   Adoptionsnævnet besluttede i september 2010 at ændre samrådets afgørelse.

Det fremgik af sagen, at den ene ansøger var 177 cm høj og ved indgivelsen af den oprindelige ansøgning, vejede ansøgeren 100 kg, hvilket svarede til et BMI på 32. Ved behandlingen af ansøgning om forlængelse af godkendelsen vejede ansøgeren 103 kg og havde således et BMI på 33.  

Samrådet besluttede i forbindelse med sagens behandling at indhente en speciallægeundersøgelse. Ifølge denne erklæring havde ansøgerne ud fra de beskrevne risikofaktorer (vægt, blodtryk, lipid profil, tobak) en risiko for død inden for de næste 14 år på ca. 1 %, mens risikoen for kardiovaskulær sygdom blev vurderet til ca. 10 % inden for 20 år.  

I forbindelse med klagen til nævnet indsendte ansøgerne dokumentation for, at ansøgeren havde tabt sig og da havde et BMI på 29,7 samt et blodtryk på 118/82 og alene let forhøjede levertal.   Nævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens helbredsforhold ikke længere var til hinder for en godkendelse til adoption.