Sags nr.: 2010-7

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2010

Samrådet afslog i marts 2010 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1 til et barn eller et søskendepar i alderen 0-36 måneder. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til fysisk helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsen...

Samrådet afslog i marts 2010 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1 til et barn eller et søskendepar i alderen 0-36 måneder. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til fysisk helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1, og § 13, stk. 2, 2. pkt.). Annsøgerinden var blevet opereret for livmoderhalskræft i december 2008.

Nævnet besluttede i april 2010 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i december 2007 blev opereret for livmoderhalskræft i stadium 1B og fik fjernet livmoderen. Der var ikke behov for efterbehandling.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke blev fundet metastaser i forbindelse med livmoderhalskræften, og at der aktuelt havde været en observationstid på 2 ¼ år uden tegn på tilbagefald, siden ansøgerinden fik fjernet sin livmoder. Ansøgerindens risiko for tilbagefald vurderedes til at være mindre end 5 %, og nævnet lagde særligt vægt på, at der ikke var tegn på tilbagefald ved den seneste PET-scanning. Nævnet havde desuden lagt vægt på, at ansøgerinden kun var 32 år og ikke-ryger. Nævnet mente på denne baggrund ikke, at de helbredsmæssige forhold var til hinder for godkendelse som adoptant.