Samrådet afslog i februar 2011 at forlænge ansøgernes godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Samrådet afgørelse var begrundet med manglende dispensationsmulighed til at forlænge ansøgernes godkendelse udover de 5 å...
Samrådet afslog i februar 2011 at forlænge ansøgernes godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Samrådet afgørelse var begrundet med manglende dispensationsmulighed til at forlænge ansøgernes godkendelse udover de 5 år, som fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Nævnet besluttede i april 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgernes godkendelse udløb i april 2011, efter de havde fået godkendelsen forlænget i 2008. Ansøgerne havde ikke kunne blive placeret på ventelisten til Kina ved det oprindelige godkendelsestidspunkt men først 7 måneder senere.
Der er i reglerne om godkendelse ikke mulighed for at forlænge i mere end 2 år. Hvis ansøgerne ikke får anvist et barn inden for de i alt 5 år, godkendelsen gælder, skal de indgive en ny ansøgning om godkendelse (§ 3, stk. 2).
Det var nævnets opfattelse, at der ikke var mulighed for at forlænge ansøgernes godkendelse, uanset at ansøgerne ikke fra det oprindelige godkendelsestidspunkt kunne blive placeret på ventelisten til Kina.