Samrådet afslog i april 2011 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerens fysiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i april 2011 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerens fysiske helbredsforhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren var 38 år, og ansøgerinden var 34 år. Ansøgerens BMI var på 34, og han røg 15-20 cigaretter om dagen. Der var ikke oplyst andre helbredsmæssige problemer for ansøgerparret.
Samrådet meddelte ansøgerparret afslag i fase 1 på baggrund af ansøgerens overvægt samt hans rygestatus.
Nævnet besluttede i juni 2011 at stadfæste samrådets afgørelse med den samme begrundelse. Nævnet lagde således vægt på ansøgerens overvægt sammenholdt med hans status som storryger. Nævnet fandt ikke, at der på nuværende tidspunkt var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.