Samrådet afslog i december 2010 at godkende ansøgerne som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerens fysiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i december 2010 at godkende ansøgerne som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerens fysiske helbredsforhold.
Ansøgerparret havde tidligere adopteret og hjemtaget et barn i 2009.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren i marts 2010 oplevede begyndende synsnervebetændelse. Ansøgeren blev i den forbindelse informeret om, at det kunne være forstadier til multiple sclerose. Samrådet indhentede som led i fase 1 en speciallægeerklæring.
Nævnet besluttede i juni 2011 at stadfæste samrådets afgørelse om at meddele ansøgerne afslag på godkendelse til barn nr. 2.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af speciallægens konklusion, at ansøgerens MR scanning påviste fund, der var karakteristiske for demyeliniserende synsnervebetændelse, samt at ansøgeren tidligere havde haft et attack i det ene øje i marts 2010. Efter nævnets opfattelse var der således høj risiko for, at ansøgeren udviklede sclerose. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke på nuværende tidspunkt var muligt at forudse, om der ville være tale om et godartet forløb. Derfor fandt nævnet ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.