Samrådet afslog i marts 2011 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 36-60 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke havde de tilstrækkelige ressourcer til at adoptere.
Samrådet afslog i marts 2011 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 36-60 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke havde de tilstrækkelige ressourcer til at adoptere.
Nævnet besluttede i juni 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde to særbørn, hvor det yngste barn boede primært hos ansøgerparret, da barnet ikke havde et godt forhold til den biologiske far. Det ældste barn delte tiden ligeligt mellem ansøgerparret og den biologiske far.
Det yngste barn havde haft nogle problemer, som blandt andet viste sig ved vredesudbrud og manglende deltagelse i skolearbejdet.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerne uden tvivl var i besiddelse af gode ressourcer, og at de havde formået at få ansøgerindens yngste barn i en vis positiv udvikling. Det var imidlertid nævnets opfattelse, at ansøgerparrets ressourcer også fremover i et vidt omfang måtte antages at være bundet op på særligt forældreskabet for ansøgerindens yngste barn. Da ansøgerparret tillige ønskede at blive godkendt til et ældre barn, der i sig selv kræver ekstra ressourcer, fandt nævnet ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til barnets bedste.