Sags nr.: 2011-32

Fase 1 / Sociale forhold

2011

Samrådet afslog i marts 2011 at godkende en ansøgerinde som enlig adoptant til et barn i alderen 84-120 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens økonomiske forhold.

Samrådet afslog i marts 2011 at godkende en ansøgerinde som enlig adoptant til et barn i alderen 84-120 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens økonomiske forhold.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i alt havde indtægter for 25.165 kr. om måneden og udgifter for 22.135 om måneden. Ansøgerinden havde alene budgetteret med 1.500 kr. om måneden til husholdningsudgifter, og hun havde et overskud på 3.030 kr. om måneden. Det fremgik endvidere, at ansøgerinden havde en årlig indtægt på 350.000 kr. 

Nævnet valgte i oktober 2011 at ændre samrådets afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgerinden havde en årlig indtægt på 350.000 kr., samt at hun arbejdede i en deltidsstilling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerinden inden for et par år havde færdigbetalt sit billån, samt at hun ville prioritere at spare op til en eventuel adoption. Nævnet fandt på den baggrund, at ansøgerinden havde en økonomi, der gav plads til forsørgelse af en familie.