Samrådet afslog i maj 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand.Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde et BMI på 36.21, samt at hun en...
Samrådet afslog i maj 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand.Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde et BMI på 36.21, samt at hun en uge inden ansøgningstidspunktet var holdt op med at ryge. Ansøgerinden havde en slægtning med diabetes 2, og hun havde selv PCOS.
Samrådet lagde vægt på ansøgerindens BMI, samt at hun var arvelig disponeret for diabetes 2 og havde fået medicin til regulering af sit blodsukker. Samrådet lagde også vægt på, at ansøgerinden for nyligt var holdt op med at ryge, samt og at tidligere forsøg herpå var mislykkedes.
Nævnet besluttede i december 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgerinden var sværere overvægtig med et BMI på over 33, samt at ansøgerinden efter oplysningerne for ganske nyligt var holdt med at ryge og derfor fortsat lægeligt måtte betragtes som ryger. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at ansøgerinden led af PCOS, som er en risikofaktor for fremtidig kardiovaskulær sygdom.