Sags nr.: 2011-4

Fase 1 / Helbred / Psykisk helbred

2011

Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne i fase 1 som adoptanter til et barn i alderen 24-48 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens psykiske helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1).

Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne i fase 1 som adoptanter til et barn i alderen 24-48 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens psykiske helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1).

Nævnet stadfæstede samrådets afgørelse i marts 2011.

Det fremgik at sagen, at ansøgerinden i foråret 2005 blev sygemeldt på grund af stress, ligesom ansøgerinden i perioder i fra foråret 2005 til foråret 2008 var i behandling med antidepressiv og/eller angstdæmpende medicin. Ansøgerinden var desuden  sygemeldt foråret 2010 på grund af stress.

Samrådet valgte i september 2010 at få indhentet en speciallægeerklæring vedrørende ansøgerindens psykiske helbredstilstand. Af speciallægeerklæringen fremgik det, at ansøgerinden ikke var ramt af periodisk depression eller havde en meget lav stresstærskel. Ansøgerinden havde i 2005/2006 let depression udløst af flere samtidige stressorer, herunder skyldes sygemeldingen i 2010 uheldige arbejdsforhold. Speciallægeerklæringen konkluderede, at sandsynligheden for en fornyet depression og stressbelastning ansås for forhøjet.

Nævnet lagde i afgørelsen vægt på speciallægeerklæringens konklusion om forhøjet risiko for depression og stressbelastning. Nævnet mente derfor ikke, at adoption med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages at være til gavn for barnet.