Sags nr.: 2011-6

Fase 3

2011

Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne til adoption. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke havde de tilstrækkelige ressourcer til at adoptere, jf. adoptionslovens §§ 2 og 25 a samt godkendelsesbekendtgørelsens § 6 og...

Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne til adoption. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke havde de tilstrækkelige ressourcer til at adoptere, jf. adoptionslovens §§ 2 og 25 a samt godkendelsesbekendtgørelsens § 6 og  § 14, stk. 2, 2. pkt.

Nævnet besluttede i januar 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den ene ansøger havde tre teenagebørn fra et tidligere forhold, som havde været præget af konflikterne efter ansøgerens skilsmisse i 2006/2007. Selvom ansøgerne havde gode ressourcer, var nævnet af den opfattelse, at ansøgernes ressourcer fortsat ville være bundet op på at stabilisere deres nuværende familie, uanset at børnene trivedes bedre.

Nævnet mente på baggrund heraf ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for et gunstigt adoptionsforløb.