Samrådet afslog i marts 2011 at godkende ansøgerne til adoption af et konkret barn i fase 1. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til alder, og der ikke forelå særligheder, som kunne medføre aldersdispensation (god...
Samrådet afslog i marts 2011 at godkende ansøgerne til adoption af et konkret barn i fase 1. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til alder, og der ikke forelå særligheder, som kunne medføre aldersdispensation (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3).
Nævnet besluttede i april 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne på ansøgningstidspunktet henholdsvis var 50 og 45 år. De ønskede at adoptere et konkret barn, der på ansøgningstidspunktet var 1 år og 8 måneder. Aldersforskellen mellem ansøgerne og det konkrete barn var på henholdsvis 49 og 43 år. Der var tale om et for tidligt født barn med medfødt tuberkulose og HIV. Barnet var væsentlig forsinket i sin udvikling. Barnets behov for særlig medicinsk, fysisk og psykisk omsorg var stort. Ansøgerne havde erfaring med at arbejde med udviklingshæmmede samt erfaring med egne og plejebørn.
Efter godkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1 må der ikke være mere end 40 år mellem adoptant og barn. Der kan dog gives aldersdispensation efter § 7, stk. 2, bl.a. hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Nævnet fandt ikke, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en så vid aldersdispensation. Nævnet lagde især vægt på, at der var tale om et barn med mangeartede problemstillinger, hvor kun dele af problemerne faldt inden for ansøgers særlige kompetencer og erfaringer.