Samrådet afslog i oktober 2012 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 24-48 måneder på grund af ansøgernes ressourcer.
Samrådet afslog i oktober 2012 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 24-48 måneder på grund af ansøgernes ressourcer.
I afgørelsen havde samrådet henvist til, at ansøgerparret ikke besad de helt de helt særlige ressourcer, der gør dem egnet til at adoptere et større barn. Samrådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det var usikkert, om ansøgerparret ville kunne rumme de følelsesmæssige problemer, som et større barn vil kunne give.
Adoptionsnævnet besluttede i februar 2013 at ændre samrådets afgørelse og tilbagesende sagen med henblik på iværksættelse af psykologisk undersøgelse.
Nævnet fandt, at det foreliggende oplysningsgrundlag ikke var tilstrækkeligt til at vurdere, om ansøgerne var egnede til at adoptere. Nævnet udtalte, at den psykologiske undersøgelse burde indeholde en vurdering af ansøgernes evne til refleksion i forhold til det at være i et forældreskab for et større adoptivbarn og barnets situation og særlige behov.
Nævnet fandt derudover anledning til at kritisere samrådets sagsbehandling.
Det fremgik af sagen, at statsforvaltningen havde genoptaget sagen på baggrund af ansøgerparrets klage. Samrådet havde i den forbindelse besluttet, at ansøgerne skulle indkaldes til en supplerende samtale. Efter afholdelse af denne samtale fastholdt samrådet sin afgørelse om ikke at godkende ansøgerne som adoptanter.
Nævnet tilkendegav, at samrådet efter nævnets opfattelse umiddelbart efter at have modtaget ansøgernes klage til nævnet burde have videresendt klagen. Nævnet begrundede dette med, at et samråd som udgangspunkt ikke kan genoptage en sag på baggrund af en ansøgers klage over samrådets afgørelse.
Nævnte bemærkede, at efter adoptionsbekendtgørelsen har samrådet ikke hjemmel til at genoptage behandlingen af en sag, som ansøgerne har klaget over. Nævnet fandt det derfor ikke korrekt, at samrådet i sin afgørelse om genoptagelse henviste til adoptionsbekendtgørelsens § 71, idet denne bestemmelse alene vedrører klager over statsforvaltningens afgørelser, der er klaget over til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Bestemmelsen giver således ikke samrådet mulighed for at genoptage behandlingen af en afgørelse, som der er klaget over til Adoptionsnævnet.
Endelig tilkendegav nævnet, at hvis der ikke i lovgivningen er en klar hjemmel til at en myndighed, der tidligere har truffet afgørelse i en sag (underinstansen), i forbindelse med rekurs kan eller skal genoptage sagen, kan det normalt ikke antages, at underinstansen har kompetence til at træffe en ny afgørelse i sagen og på baggrund heraf undlade at videresende sagen til rekursinstansen. Dette er særligt klart i tilfælde, hvor underinstansen ikke mener at kunne give klageren fuldt ud medhold.