Samrådet besluttede i september 2011 at tilbagekalde en enlig ansøgers godkendelse som adoptant til et barn i alderen 36-60 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i, at ansøgeren havde afvist at modtage et barn, som ansøgeren havde fået bragt i f...
Samrådet besluttede i september 2011 at tilbagekalde en enlig ansøgers godkendelse som adoptant til et barn i alderen 36-60 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i, at ansøgeren havde afvist at modtage et barn, som ansøgeren havde fået bragt i forslag inden for sin godkendelsesramme.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i juni 2011 fik et barn i forslag via den formidlende organisation. Barnet havde tidligere været stillet i forslag til en anden familie og var i den forbindelse af samrådet blevet vurderet som værende inden for ansøgernes almene godkendelse.
Ansøgeren afviste at modtage barnet, da hun fandt, at barnet faldt uden for hendes godkendelse. Ansøgeren henviste til, at barnet måtte være ældre end angivet, da barnet havde fået sine blivende fortænder, samt at der var flere bekymrende forhold i barnets helbredspapirer.
Nævnet besluttede i maj 2012 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at risikofaktorerne hos det barn, ansøgeren fik i forslag, ikke lå uden for, hvad der var normalt forekommende hos et barn i denne aldersgruppe. Vedrørende barnets alder fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at barnets alder afveg væsentligt fra det oplyste. Nævnet havde i den forbindelse været opmærksom på, at der ved adoptioner fra det pågældende land kan forekomme tilfælde, hvor der er usikkerhed omkring aldersangivelsen af barnet, men ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysninger om det pågældende barns vækstdata, fandt nævnet ikke, at der var noget entydigt, der talte for, at barnet skulle være ældre end angivet.
Nævnet mente, at der i forbindelse med matchningssagen og klagesagen var rejst betydelig tvivl om, hvorvidt ansøgeren havde den fornødne rummelighed, indsigt i og forståelse for et adoptivbarns forhold, og om ansøgeren havde den fornødne parathed i forhold til de usikkerhedsfaktorer, der er forbundet med international fremmedadoption.
Nævnet fandt på den baggrund, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at en adoption ville være til barnets bedste, hvorfor betingelserne for at være godkendt ikke længere var opfyldt.