Samrådet afslog i november 2011 at godkende en enlig ansøger til barn nr. 3 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i en vurdering af ansøgerindens ressourcer.
Samrådet afslog i november 2011 at godkende en enlig ansøger til barn nr. 3 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i en vurdering af ansøgerindens ressourcer.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren tidligere havde adopteret to børn fra udlandet. Ansøgerens ældste barn var 4 år gammel og hjemtaget i 2008, og ansøgerens yngste barn var 2 år gammel og hjemtaget i 2010.
Samrådet fandt det ikke godtgjort, at ansøgeren besad de store ressourcer, som det kræver at optage et 3. adoptivbarn i en familie, hvor der kun er en forælder. Samrådet lagde vægt på, at ansøgeren fremstod idylliserende vedrørende sine refleksioner over at adoptere endnu et barn, samt at ansøgerindens ældste barn var en følsom dreng, som havde haft kraftige jalousireaktioner ved adoptionen af ansøgerens andet barn.
Et flertal af nævnets medlemmer valgte i maj 2012 at stadfæste samrådets afgørelse. Flertallet var enig i samrådets begrundelse for at meddele ansøgeren afslag som adoptant til et barn nr. 3 i alderen 0-36 måneder.
Flertallet fandt således ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for, at ansøgeren besad de helt ekstraordinære ressourcer, som en adoption af barn nr. 3 kræver i en situation, hvor ansøgeren er eneadoptant, når det blev taget i betragtning, at ansøgeren fortsat skulle tilgodese ansøgerens to børns behov.
Ansøgeren fremhævede i forbindelse med klagesagen, at hendes ressourcer på sigt ikke i ligeså høj grad ville være bundet op på opdragelsen af ansøgerens børn. Det var flertallets vurdering, at ansøgerens ressourcer erfaringsmæssigt måtte forventes fortsat i en årrække fremover at være bundet op til omsorgen for ansøgerens to børn, ligesom børnene ved modtagelsen af yderligere et barn i familien kunne komme til at kræve mere af ansøgeren, især hvis det 3. barn viste sig at være et barn med særlige behov. Flertallet var ved sin vurdering af ansøgerens ressourcer opmærksom på, at børnene i dag var i god trivsel, men fandt ikke, at dette i sig selv kunne fjerne usikkerheden om, hvorvidt ansøgeren som eneadoptant havde de nødvendige ressourcer til at adoptere yderligere et barn.
Ansøgeren fremhævede også, at hun havde et meget stort netværk, der kunne aflaste ansøgeren ved modtagelsen af et barn mere. Det var flertallets vurdering, at et godt netværk var af væsentlig betydning, men at det i sig selv ikke ville kunne kompensere, hvis der var tvivl om, hvorvidt ansøgeren var i besiddelse af de ressourcer, som skal være til stede i hverdagen for, at det kan antages, at adoptionen vil være til et kommende adoptivbarns bedste.
I forhold til samrådets afgørelse mente flertallet ikke, at der var tilstrækkelig grundlag for at konkludere, at ansøgeren var idylliserende. Derimod mente flertallet, at ansøgeren syntes at have en evne til at finde det positive ved udfordringerne i hendes liv. Flertallet bemærkede dog, at med denne indstilling kunne ansøgeren alligevel blive udfordret mere, end ansøgeren ville forvente, hvis ansøgeren skulle få et barn med særlige behov.
Flertallet mente, at det ældste barns reaktion ved modtagelsen af det yngste barn var en forventelig reaktion. Ved modtagelsen af yderligere et barn i familien, ville en reaktivering af jalousien ikke nødvendigvis gå over på samme måde, som ved modtagelsen af det yngste barn.
Et mindretal i nævnet stemte for at ændre samrådets afgørelse og godkende ansøgeren som adoptant til barn nr. 3. Mindretallet fandt, at ansøgeren besad tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage omsorgen for adoptivbarn nr. 3.
Efter § 8, stk. 2 i nævnets forretningsorden træffes nævnets afgørelse ved almindeligt stemmeflertal.