Sags nr.: 2014-1

Fase 3

2013

Samrådet afslog i februar 2014 at godkende et ansøgerpar, der var studerende. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgernes økonomiske forhold. Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde en samlet nettoindtægt på 10.206 kr., og at deres månedlige rådi...

Samrådet afslog i februar 2014 at godkende et ansøgerpar, der var studerende. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgernes økonomiske forhold. Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde en samlet nettoindtægt på 10.206 kr., og at deres månedlige rådighedsbeløb udgjorde 5.237 kr.

Samrådet besluttede at afslå at godkende ansøgerne som adoptanter på grund af ansøgernes økonomiske forhold. Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgernes rådighedsbeløb udgjorde 5.237 kr. og vurderede på den baggrund, at der ikke var tilstrækkelig plads i økonomien til forsørgelse af familien efter modtagelsen af et adoptivbarn.

Ved afgørelsen tog samrådet i betragtning, at ansøgerne havde forskellige forslag til forbedring af deres økonomi herunder, at de forstillede sig at have en fast indkomst, når de fik barn i forslag, at de ejede en grund, som de kunne sælge, at de ved at arbejde ekstra kunne forbedre deres økonomiske forhold, og at ansøgernes aktiver var opgjort til 121.129 kr., hvoraf cirka 30.000 kr. var et bankindestående, og de resterende midler udgjorde den forventede fortjeneste ved et eventuelt salg af den grund, de ejede. Samrådet vurderede, at der ikke aktuelt var udsigt til en konkret ændring af parrets økonomi.

Ansøgerne klagede over afgørelsen og anførte, at der ved afgørelsen ikke var taget hensyn til, at studerende med børn får forhøjet SU under uddannelse. Dette ville pr. måned forhøje deres indtægt til mellem 16.342 kr. og 23.356 kr., og de ville få en børneydelse svarende til cirka 4000 kr. pr. kvartal.

Et flertal af nævnet besluttede i april 2014 at ændre samrådets afgørelse. Flertallet fandt ikke, at ansøgernes økonomiske forhold var til hinder for godkendelse som adoptanter. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgerne som studerende på SU havde formået at forøge deres opsparing under sagens behandling, og at de havde vist, at de kunne påtage sig arbejde under deres uddannelse.

Et mindretal fandt, at ansøgerne ikke på aktuelle tidspunkt havde en økonomi, der opfyldte betingelsen i adoptionsbekendtgørelsens § 27, nr.3.